Af Jacob Lund-Larsen, chefredaktør for Effektivt Landbrug
Det er menneskeligt at fejle. Men det minder stærkt om bedrag at ville tørre ens egen fejl af på andre, hvis man udmærket er klar over, at fejlen er på ens egen side.
Om det er bedrag, det der er foregået i Danmarks Miljøministerium i grundvandssagen, ved vi ikke. Måske kommer der nye oplysninger frem under miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsens bebudede kulegravning i sagen.
Vildledning – forsætlig eller ej
En del tyder imidlertid på, at der er sket en vildledning af både minister, folketing, offentligheden og interessenter – herunder særligt Danmarks landmænd i grundvandssagen. Om der er tale om en forsætlig vildledning med udspring i Miljøministeriet, ved vi ikke. Men sagen er, at de danske miljømyndigheder gentagne gange har fortalt alt og alle – blandt andet i en lang pressemeddelelse dateret 31. marts i år – at EU-Kommissionen har lavet egne sammenstillinger, analyser og beskrivelser af de indberettede data fra de danske myndigheder. Og at det er EU-Kommissionens fejlagtige håndtering af danske grundvandsdata, der har fået folkene i Bruxelles til at fremstille udviklingen i nitratforekomsterne i det danske grundvand som stigende med 228 procent op gennem 00’erne, mens nitratforureningen i virkeligheden er faldet.
Nu viser det sig imidlertid, at fejlene er på dansk side. Miljøstyrelsen har således indberettet data fra 595 målepunkter i det danske grundvandsovervågningsnet. Men der findes 1.255 målepunkter. EU-Kommissionen har derfor fået data for under halvdelen af netværket. Og det er, tyder alt på, årsagen til, at EU-Kommissionen har offentliggjort en grafik i sit fuldt offentligt tilgængelige ”Commission Staff Working Document”, hvor hele verden kan læse, at Danmarks nitratforekomster over grænseværdien på 50 milligram pr. liter i dansk grundvand er steget 228 procent fra 2000-2011. Og det dokument ændrer Kommissionen ikke et komma i. Fordi Miljøstyrelsen har misinformeret.
Fejlen burde have været udbedret
Det er som nævnt menneskeligt at fejle. Men er der virkelig kun tale om fejl, må man spørge sig selv. Igen og igen har Miljøstyrelsen forsøgt at tale værdien af Kommissionens ”Commission Staff Working Document” ned. Begrundelsen har blandt andet lydt, at det var et internt arbejdsdokument. Det er det ikke, har vi måttet forklare. Det er et offentligt dokument. Og det fik vi ret i. Vi har også måttet forklare styrelsen, at EU-Kommissionen fastholder sin graf med 228 procents stigning i nitratforekomsterne. Og det til trods for, at de danske myndigheder altså har meldt offentligt ud, at kommissionen ikke kan regne. Det kan kommissionen selvfølgelig. Men de danske myndigheder har ikke indberettet grundvandsdata korrekt. Det er nu dokumenteret.
Som nævnt er det menneskeligt at fejle. Og i det sekund, Miljøstyrelsen blev klar over, at fejlen om de manglende grundvandsdata lå i København og ikke i Bruxelles, ville al anstændighed naturligvis tilsige, at man meldte sine fejl offentligt ud. Det har man valgt ikke at gøre. Faktisk er fejlen først kommet til offentlighedens kendskab, fordi Bæredygtigt Landbrug har haft en grave-journalist, der gennem seks uger har kæmpet for at få aktindsigt i sagen.
En skandale af kæmpe omfang
Det er altså først i det sekund, at myndighederne er blevet presset helt ind i et hjørne, hvor man ikke længere har kunnet misinformere sig ud af sagen længere, at grundvandsskeletterne endegyldigt er begyndt at vælte ud af skabet. Om det er årsagen til ministerens store omrokeringer i Miljøstyrelsen, som blev meldt ud forleden, ved vi ikke. Miljøstyrelsens håndtering af dataindberetningerne og den efterfølgende mørklægning viser imidlertid krystalklart, at der er al mulig grund til, at grundvandssagen bliver endevendt. For den er i sandhed en skandale, som det er en gåde, at kun fagpressen har forstået omfanget af.
(Indlægget har også været bragt i Effektivt Landbrug).