peter-rosendal

Udpegningen af vandløb minder om en farce

14. maj 2017 / Af

Af Peter Rosendal, næstformand i Bæredygtigt Landbrug, Knudsbølvej 31, 6064 Jordrup

Der er omkring 77.000 km vandløb i Danmark, cirka 19.000 km af dem er omfattet af vandplanerne. Nu skal de nye vandråd tage stilling til cirka 10.000 km, men måske skal ikke engang 1.000 km tages ud.

Forvirret? Det kan jeg godt forstå, for der er gået regneark i miljøpolitikken, alt imens både faglighed og jura lider.

Derfor stævnede vi staten for vandområdeplanerne

Helt i den danske ånd er der nedsat lokale grupper (vandråd), der i hvert sit vandopland skal tage stilling til, hvorvidt allerede udpegede vandløb i vandplanerne skal tages ud. Landmænd fra Bæredygtigt Landbrug deltager naturligvis i vandrådene, hvor den vigtigste opgave er at finde frem til, hvorvidt vandløb er ”naturlige” eller ”kunstigt modificerede”, og om de derfor bør tages ud af vandplanerne.

Hele arbejdet med vandløbene minder imidlertid om en farce. Hvilket BL forudså på et tidligt tidspunkt, hvorfor vi lillejuleaften 2016 stævnede staten for vandområdeplanerne.

Stævningen af NaturErhvervstyrelsen samt Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) skyldes et totalt mangelfuldt fagligt fundament bag planerne. Usikkerhed og fejlslutninger præger således planernes tilblivelse, og der fokuseres eksempelvis på kvælstof-reducerende tiltag i områder, hvor der ingen kvælstof-problemer er.

Ingen restriktioner uden målinger, tak!

Modellerne, der anvendes, er fejlbehæftede og usikre, og i mange områder har man ikke haft konkrete målinger. Fordelene ved Landbrugspakken risikerer simpelthen at blive sat over styr som følge af de nye vandplaner. Det er ikke rimeligt, at en tredjedel af landet skal lægges brak på grund af et problem, der ikke eksisterer. Vi må forlange, at der foretages de nødvendige målinger i vores vandløb, inden de planlagte restriktioner bliver iværksat. Vi er nødt til at begynde helt forfra, så landbruget bliver reguleret og kan arbejde under ordnede forhold på et fagligt og juridisk korrekt grundlag.

I første omgang tager vi gerne kampen i vandrådene – der nu har en enestående chance for at vise, at naturfolk og naturplejere (lodsejere) rent faktisk kan tale sammen og nå til enighed om de faktiske forhold ude i virkeligheden fremfor at ty til miljømyndighedernes kunstige vurderinger. I BL vil vi have samtlige kunstige vandløb ud af vandplanerne, og vi vil have alle vandløb udsat for et ”virkelighedstjek”, så alle parter med deres egne øjne kan se, hvilken tilstand og kategori, det enkelte vandløb hører under. Det er vigtigt, at vi får udpeget de vandløb, der har en stor biodiversitet af planter, fisk og insekter, korrekt. Ligesom det kræves i vandrammedirektivet.

Problemet er bare, at Miljøstyrelsen ikke ønsker at se på de faktiske forhold men allerede har besluttet sig for, hvad man vil. Det viser den ekstremt korte tidshorisont, som vandrådene har til at gennemgå vandløbene. Derfor har vi heller ikke nogen som helst tiltro til, at der kommer en besigtigelse af de enkelte vandløb, som det ellers var meningen.

Har vandløbsmedarbejderne glemt Eva Kjers hyrdebrev?

Samtidig har vi en vandløbslov, der åbenlyst ikke overholdes, bl.a. fordi udpegningerne er forkerte. Den tidligere miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens hyrdebrev til kommunerne om nødvendigheden af at få renset vandløbene har stort set ingen vandløbsmedarbejdere rettet sig efter. Lodsejeres dræn oversvømmes, træer bliver liggende i vandløbet, brinker skrider ned, og man undlader at skære grøde. Lodsejerne står magtesløse tilbage overfor dette overgreb og har ingen forudsætning for at kæmpe for sin ret under de i øvrigt helt urimelige vilkår, der gælder i klagesystemet.

Langt færre vandløb burde være omfattet af vandplanerne

Og lad os lige vende tilbage til fakta:

Arbejdsrapport nr. 157 fra Danmarks Miljøundersøgelser i år 2002 opsummerer, at cirka 97 % af alle naturligt forekommende danske vandløb er kanaliserede og opgravede, mens kun cirka 3 % har bibeholdt deres naturlige slyngninger og oprindelige fysiske variation. Med andre ord burde langt færre vandløb være omfattet af vandplanerne, end tilfældet er i dag.

Selvopfundne kriterier

Fagligheden lider altså. Men det gør juraen også:

Embedsapparatet har lavet sine egne selvopfundne kriterier i form af teknikaliteter om slyngning, hældning og fysisk indeks. Det lyder jo forjættende, men faktum er, at kriterierne er i strid med vandrammedirektivet og kommer til nogle helt andre resultater end arbejdsrapporten fra 2002. Kriterierne skal i øvrigt også miljøvurderes, hvilket heller ikke er sket.

Vandråds-processen burde være dialog og muligheder for landbrug og natur. Men disse ideelle mål obstrueres fuldstændig af Miljø- og Fødevareministeriet – fra hvem vi vel kun mangler at høre, at vandet da løber op ad bakke…