vagn_lundsteen_natur500_200

Debat: Kejserens nye klæder

12. jun 2017 / Af

Af Vagn Lundsteen, ejer af AgroPro og medstifter af Bæredygtigt Landbrug

“Men han har jo ikke noget på,” sagde et lille barn. “Herregud, hør den uskyldiges røst,” sagde faderen; og den ene hviskede til den anden, hvad barnet sagde. “Men han har jo ikke noget på,” råbte til sidst hele folket.

Sådan slutter eventyret om Kejserens nye klæder. Jeg opfatter mig selv som den lille dreng og Kejseren som økologismen.

Som en religion

Økologismen stormer frem som en anden religiøs bevægelse. Deltagerne i bevægelsen bekræfter hinanden i økologismens fortræffeligheder, der vil frelse verden mod de onde kemiske stoffer. Men er det ikke tiden at stoppe op og bruge den sunde fornuft, inden vi danskere, som de få i verden, følger hinanden som lemminger uden mål eller med i økologismens hellige navn.

For hvad er sandheden? Hvad er baggrunden for økologismens udbredelse? Årsagen skal findes blandt flere forhold. For det første har Danmarks Naturfredningsforening haft held med, via skræmmekampagner, at piske en stemning op omkring det almindelige landbrug med påstande omkring forurening af grundvandet og fødevarerne. Dernæst er økologismen blevet forbundet med bæredygtighed og dyrevelfærd. Den intensive, pågående og vedvarende påvirkning af befolkningen gennem næsten tredive år har haft sin effekt. Englænderne har et begreb for dette: “Perception is reality” (Opfattelse er virkelighed). Når en påstand er sagt tilpas mange gange, uden at være imødegået, bliver det sandheden.

Og for en stor del af den danske befolkning er påstandene blevet sandheden. Det kan jo ikke passe, når det er sagt så mange gange, at det ikke passer. Mit formål med dette indlæg er at tilbagevise alle påstande.

Nej, grundvandet er ikke truet!

Er grundvandet truet af det almindelige landbrug? Nej, Miljøstyrelsen undersøger alle kemiske stoffer, som bruges i landbruget for udvaskning og påvirkning af grundvandet. Vi har et af verdens skrappeste godkendelsesorganer. Det er vi nødt til at stole på. Hvorfor så fravælge almindelige landbrugsprodukter, med baggrund i at de er skyld i kemi i grundvandet? Det er rigtigt, at der er lukket vandboringer blandt andet på grund af kemi. Men det er alle sammen produkter, som ikke er brugt i landbruget, og som er blevet forbudt for mange år siden. Faktisk er danske landmænd verdensmestre i at passe på grundvandet. Det hører vi sjældent, for det er der ingen overskrifter i.

Et andet argument for økologismen er gift i fødevarer. Er der gift i fødevarerne? Hvis gift opfattes som noget, man kan tage skade af, er svaret nej. Hvis der med gift menes, at der kan måles rester af menneskelig påvirkning, er svaret ja. Der kan måles kemikalier fra landbrugsdriften, lige som der kan måles alt muligt andet. Også i den økologiske produktion kan der måles stoffer. Spørgsmålet er altid, er det giftigt? Er det farligt? Faktisk er toksiner i de økologiske fødevarer tusinder gange “farligere” end de kemiske stoffer, som de almindelige landbrugere anvender, for blandt andet at undgå toksiner i fødevarerne. Toksiner som ikke kun er giftige, men også ofte kræftfremkaldende. Så hvis der med giftighed menes skadelige stoffer, er risikoen for skadelige stoffer større i den økologiske produktion.

Sundhed?

Er økologiske fødevarer sundere?

Der findes ingen undersøgelser, der dokumenter dette. Der findes ingen beviser for, at folk, der dyrker økologismen, lever længere. Er mindre syge. Har mindre astma eller allergi. Har færre tilfælde af kræft eller hjerte-kar-sygdomme. Der findes i det hele taget ikke noget argument for at erkende sig til økologismen, ud over tro og uvidenhed.

Alligevel er et stort antal landmænd gået over til at producere økologi de seneste år. Jeg kender mange af disse fornuftige og dygtige landmænd, som har vendt den normale landbrugsproduktion ryggen og gået i gang med økologien. Der er en fælles årsag. Økonomi. Økologismen forgyldes med store tilskud og høje afsætningspriser. Modsat de almindelige landbrug, der begrænses af skrappe regler og afgifter. Rammevilkårene for danske landmænd i forhold til vore naboer er så ringe, at hvis familierne skal overleve på gårdene, er de nødt til at tilslutte sig økologismen. Det er der mange mennesker, heriblandt politikerne, der synes er en vældig god idé. Men hele baggrunden for økologismens fremgang er forkert. Det er ikke lovligt, uden gyldig grund, at tilgodese en produktionsgren på bekostning af en anden. Det er en diskriminering af almindelige landbrugsfamilier, som hver dag passer sit arbejde, uden at belaste miljøet og som ikke ønsker at vedkende sig økologismen.

Den har ikke noget på…

For sagen er jo, at økologismen er som kejserens nye klæder. Den har jo ikke noget på. Halv produktion på samme areal og derfor mindre bæredygtig. Hvis jordens befolkning skal brødfødes med økologisme, skal det globale landbrugsareal fordobles. Det siger sig selv, at der bliver ikke meget plads til natur og biodiversitet. Økologismen er en egoistisk bevægelse, hvor vi i den rige vestlige verden tillader os at bruge dobbelt så stort et areal til fødevareproduktion, som nødvendigt.

Jeg hader hykleri. Jeg hader, at se folk købe økologisk mælk, på bekostning af almindelig mælk, som der heller ikke er gift i. Og derefter gå i bland-selv-slik, som er fyldt med tilsætningsstoffer. Om folk ryger, må de selv om. Men at købe økologisk, når man er ryger, er topmål af hykleri.

Økologisk øl vinder frem. Der er folk, der uden at blinke køber økologisk, til trods for at alkoholen er tusinde gange giftigere end eventuelle reststoffer i råvarerne.

Jeg bebrejder ikke producenter og forarbejdningsleddet, at de sælger det, som kunderne efterspørger eller måske rettere det, som de er blevet indoktrineret omkring af Danmarks Naturfredningsforening og disses politiske disciple, på venstrefløjen og blandt “Strandvejsborgerlige”.

Kejseren i HC Andersens eventyr blev gennemskuet og gjort til grin. En dag vil også den danske befolkning opdage, at den er blevet taget ved næsen af de smarte skræddere alias Danmarks Naturfredningsforening. Jeg håber, at jeg kan være den lille dreng, der sagde det, som ingen andre turde.

(Indlægget har tidligere været bragt i Maskinbladet)