flaghjemmeside2

Historien om faglighedens forlis – et liv i landbrugets tjeneste

03. jul 2017 / Af

Af Poul Erik Bjerg, Højengårdsvej 25, 9493 Saltum

I mange år har flere danske politikere ønsket, at Danmark skulle være et videnssamfund. Vi skulle leve af viden og de højtuddannede. Produktionen og det hårde arbejde kunne foregå andre steder. Den ypperste faglighed, der skabes i et frugtbart samspil mellem teori og praksis, forsvandt dermed fra vores land.

Trenden er heldigvis vendt, men vi slæber stadig rundt på efterveerne af den epoke. Det er nu på tide at gøre op med disse fejltagelser og komme videre.

Regnedrengenes univers

De to største uhyrer er dogmet om, at åndens arbejde samfundsmæssigt set er mere værd end håndens – og derfor betales meget mere og giver mere prestige. Samt teoretikernes dogme om, at man kan styre verden gennem et regneark med modeller i stedet for at måle og gå i dybden ude i den virkelige verden. Det er endog kommet så vidt, at regnedrengene kan udvikle deres anbefalinger om samfundsudviklingen uden dybtgående dokumentation og konsekvensanalyse.

En anden verden

Den verden, jeg kender, er landbrugets – efter at have levet af og med landbrug i hele min tid. Den historie jeg nu fortæller, er der mange landmænd i min generation, der kan nikke genkendende til. Jeg er 69 år gammel.

Da jeg var ung, havde vi forsøgsstationer rundt omkring i hele landet med dygtige forskere, der havde fingrene dybt nede i mulden. Særligt mindes jeg Askov Forsøgsstation. Det var en solid faglig bastion, hvor både staten, repræsenteret ved Landbrugsministeriet, og landbrugserhvervet hentede faglig viden – og hvor faglige diskussioner var i højsædet. Mange er de landmænd, som har lært på Askov Forsøgsstation og fortalt om deres faglige praksis og blev hørt. På den måde, med gensidig respekt og høj faglig standard løftede forskningen og det praktiske erhverv sammen det danske landbrug til internationalt høje standarder.

Dengang kunne landbrug og myndigheder samarbejde, fordi der var konsensus om, at fagligheden var grundlaget. Forsøgsstationen var den faglige vejleder, der kunne løfte erhvervet. Alle var fagligt stolte over veludført arbejde.

Skrivebords-baserede teorier

Den fælles faglige stolthed er efterhånden splittet fuldstændig ad.

De faglige forsøgsstationer er smuldret til fordel for skrivebordsbaserede teorier og teoretikere. Det fælles faglige løft er splittet i videnskabens teori og landbrugets praksis. Det fælles mødested er ikke længere den faglige videns udveksling – men kontrollanten.

Den fagligt vidende vejleder fra forsøgsstationen er væk. Den dømmende kontrollant sat i stedet. Det giver ikke basis for at løfte et erhverv fagligt.

Landbrugsministeriet er erstattet af et Fødevareministerium, der skal hjælpe forbrugeren, mens den faglige landbrugsviden er trængt i baggrunden. Rent uddannelsesmæssigt blev en faglig baggrund erstattet af en studentereksamen. Den faglige vidensdeling udeblev. Det fælles faglige løft blev til en kløft mellem teoretikerens modeller og landmandens praksis. Man begravede sig i hver sin verden og forstod mindre og mindre af hinanden.

Landbrugets produktivitet steg godt nok – men modellerne blev basis for regulering mellem landbrugserhverv og myndighed. Og som en forsker udtalte under ed i Vestre Landsret forrige år under den store gødningssag: Hvis modellerne ikke passede på virkelighedens målinger – ja, så var det modellerne, der sejrede.

Hvor man tidligere samarbejdede og gjorde hinanden bedre – blev sammenstødet nu til gold kontrol.

Hvor man havde beregnet sig til, at 33 procent af den tilførte gødning udvaskedes, måtte man i Landsretten erkende, at det nok ikke var virkeligheden. Det er langt under halvdelen. Med den erkendelse fik landbruget mere gødning igennem Landbrugspakken.

CO2-regnskabet viser et plus til landbruget

Men det er jo ikke det eneste sted, modellerne fejler.

Hvis CO2-regnskabet blev lavet ud fra virkeligheden og planternes fotosyntese medregnet, ville landbruget være det mest miljøvenlige erhverv overhovedet, og erhvervets CO2-regnskab udvise et meget stort plus.

Da teoretikerne tog over

Værst af alt: Vandmiljøplan I med eliminering af gårdbidrag og udbringningskrav til husdyrgødning klarede langt størstedelen af landbrugets udfordringer – i virkeligheden. Men efter VMP I tog teoretikerne over. Fagligt baserede målinger ophørte – efterfølgende har reguleringer baseret sig på beregninger. Og også selve åbningsbalancen for landbrugets kvælstofregnskab var teoretisk fastsat uden bund i virkeligheden.

I den såkaldte NPO-redegørelse viste Statens Forsøgsstation, at landbruget udledte 160.000 tons N. Det var dokumenteret med forsøg.

Miljøministeriet lagde 100.000 tons ovenpå – uden fagligt belæg. Og den radikale miljøminister Lone Dybkjær fremsatte et beslutningsforslag om, at landbruget skulle halvere kvælstofudledningen. Men INGEN tog stilling til, om det var fra 160.000 tons eller fra 260.000 tons.

Forsøgsstationerne og landbruget argumenterede for de 160.000 tons. De tabte, men fastholdt deres faglighed i en mindretalsudtalelse. Med en masse teoretiske hokuspokus-tal bl.a. fremtryllet på en hvid serviet en sen nattetime på et værtshus blev de 260.000 tons endog senere forhøjet – uden fagligt belæg. At statens egne forsøgsstationer havde protesteret fagligt – betød kun, at de siden blev svækket.

Hvis man havde fastholdt de 160.000 tons, havde Vandmiljøplan II og III været overflødige. De er lavet udelukkende ud fra modelberegninger og på forkert grundlag.

EU’s Fiskevandsdirektiv stillede krav om målinger og konsekvensberegninger – de er bare aldrig blevet gennemført i Danmark.

Det har kostet min generation af landmænd milliarder af kroner samt en svækket faglig stolthed, fordi fagligheden jo blev sat ud af spillet af de myndigheder, de var opdraget til at tro på.

Mod og mandshjerte ønskes hos politikerne

Det må ændres.

Fremtidens politikere må have mod og mandshjerte til at sikre, at udgangsbalancen korrigeres, og at landbruget fremadrettet reguleres på baggrund af målinger og ikke reguleringer. Den faglige basis må genvindes, og den faglige respekt reetableres mellem myndigheder og erhverv.

Det kan ske ude i virkeligheden – ikke i modellernes verden.

(Indlægget har også været bragt i Effektivt Landbrug).