Af Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug
Miljø- og Fødevareklagenævnet har stadfæstet Egedal Kommunes forbud mod anvendelse, håndtering og opbevaring af plantebeskyttelsesmidler.
Afgørelsen er direkte forkert, og det bliver forhåbentlig rettet, når sagen kommer for domstolene.
Klagenævnet skelner ikke
Den helt grundlæggende fejl opstår ved, at Miljø- og Fødevareklagenævnet aldrig får skelnet mellem de to situationer, der er grundlaget for afgørelsen. Situation nr. 1) er normal, korrekt og lovlig anvendelse af sprøjtemidler, og situation nr. 2) er uheld med sprøjten, hvor pesticider løber ud.
Ift. situation nr. 1, så burde man helt åbenlyst have brugt miljøbeskyttelseslovens § 26 a, der er en regel, der er en del af det retlige system omkring indsatsplaner. § 26 a står i modsætning til miljøbeskyttelseslovens § 24, der angår en konkret fare. Hvis Miljø- og Fødevareklagenævnet alene havde vurderet lovlig og korrekt anvendelse af pesticider, så burde Miljø- og Fødevareklagenævnet have ophævet og hjemvist afgørelsen under henvisning til, at der ikke var hjemmel i § 24 til at træffe afgørelsen. Det er ret utvivlsomt, at det forkerte hjemmelsgrundlag er væsentlig, fordi MBL § 26 a er en del af systemet om indsatsplaner, der bl.a. stiller krav om kortlægning af forureningstrusler og SMV-miljøvurdering, som § 24 ikke indeholder.
Ekstremt vidtrækkende synspunkt vedrørende uheld
Ift. situation nr. 2 om uheld med pesticider, så burde Miljø- og Fødevareklagenævnet spørge sig selv helt fornuftsbetonet, om man seriøst mener, at man kan og bør forbyde normal og ansvarlig adfærd under henvisning til, at der kan ske uheld. Synspunktet er ekstremt vidtrækkende, fordi man i så fald burde forbyde rigtig meget i det moderne samfund, fordi mange ting i det moderne samfund er forbundet med risiko, selv hvis man opfører sig ansvarligt og lovligt. Uheld sker, og denne risiko må accepteres.
Man burde have ophævet afgørelsen og hjemvist sagen
Lige præcis situationen, hvor man afvejer risiko og konsekvenser i stor skala, hvor sandsynligheden for at det tænkte indtræffer, er kerneområdet for forsigtighedsprincippet. § 24 bør derfor suppleres af det EU-retlige forsigtighedsprincip. Ift. dette princip, så opfylder kommunens afgørelse på ingen måde de krav, der gælder efter EU-retten, hvor der bl.a. skal foretages en risikovurdering, risikohåndtering, mm. Miljø- og Fødevareklagenævnet burde altså også i denne situation have ophævet afgørelsen og hjemvist sagen, fordi sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst og ikke opfylder betingelserne for anvendelsen af det EU-retlige forsigtighedsprincip.
Konklusionen er, at afgørelsen efter min vurdering lider af væsentlige retlige mangler, og Miljø- og Fødevareklagenævnet derfor bør genoptage afgørelsen, fordi manglerne er væsentlige og egnede til at påvirke udfaldet af afgørelsen. Det gør Miljø- og Fødevareklagenævnet næppe, men så bør Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse også være i lav kurs, når sagen rammer retssalene.
Der er ikke noget problem – BL forfølger sagen
Vi følger denne og de mange andre sager om pesticider helt tæt.
Bæredygtigt Landbrug er klar til at tage de kampe og retssager, der skal til for at få styr på det her, så det i stedet anerkendes, at brugen af pesticider i Danmark er underlagt et af verdens mest strikse godkendelses- og kontrolsystemer – og der derfor ikke er noget problem.