Poul Vejby-Sørensen

Målrettet straf til de forkerte

03. maj 2018 / Af

Af Poul Vejby-Sørensen, cand.agro., Bæredygtigt Landbrug

Først velkommen til den nye miljøminister, Jakob Ellemann-Jensen. Men der er lige en lille sag, der bør afklares.

Den 30. april forsøgte Esben Lunde Larsen i Jyllands-Posten at binde os en historie på ærmet, som ikke flugter med ministeriets tidligere udmeldinger om, at Landbrugspakkens overgangsordning omfatter 2017 og 2018.

I 2019 handler det om ”Målrettet regulering”, som ministeriet betegner som ”langt mere præcis”, hvorefter man i lovforslaget undtager alle økologiske arealer på basis af nogle ”gennemsnitlige” udvaskningstal, selv om øko-forskerne siger, at der ”mangler data fra direkte sammenligninger”. Det hænger overhovedet ikke sammen!

Endvidere henviser ministeriet til ”robuste jorde”, som om økologiske arealer kun findes på ”robuste jorde”.

Det er dokumenteret, at økologisk landbrug udleder 30-40 % mere kvælstof pr. arealenhed og 300 % mere pr. produktenhed end konventionelt – videnoptimeret – landbrug.

Hvorfor skal så specielt de konventionelle landmænd straffes?

(Indlægget har også været bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten. Poul Vejby-Sørensens tidligere indlæg om emnet kan du læse HER).