20180301baeredygtigt-personale044

Tørkedebat gav forfejlet billede

23. aug 2018 / Af

Af Rasmus Dalsgaard, chefredaktør for Maskinbladet

Landbruget har med afsæt i tørken foreslået – og fået en vis forståelse for – lempelser af nogle af de regler, som generelt ikke giver mening, og hvis urimelighed burde stå lysende klart i kraft af tørken.

Det handler blandt andet om lempelser af datotyranniet på nogle områder, hvor tørken ganske enkelt har gjort det umuligt at overholde reglerne, eller hvor en lempelse af kravene til brakarealer måske kan fremtrylle en smule ekstra foder til husdyrene.

Kritisk skepsis og direkte modvilje

Men nærmest som automatiserede robotreaktioner oplevede vi, at en næsten samlet medieverden gik i selvsving i kritisk skepsis og direkte modvilje. Mediernes egne journalister og lederskribenter begyndte at udlægge teksten, som om der var tale om yderligere milliardstøtte til landbruget. Og mere eller mindre selvbestaltede eksperter og politikere begyndte at forholde sig kritisk til støtteinitiativer med argumenter mod yderligere økonomisk støtte til landbruget.

Det absurde i kritikken var, at ønskerne om hjælp stort set ikke handlede om økonomi. Det eneste, der handlede om økonomi, var forslag om fremrykning af betalinger, som landbruget alligevel skal have. Eller udskydelse af penge, som landbruget skal betale til staten. Og så nogle forslag om at fjerne skatter på produktionsmidler, som i nogle tilfælde er særlige danske opfindelser og belaster erhvervet betydeligt i den internationale konkurrence.

Fik landbruget da hældt milliarder ned i tegnebogen?

Det var derfor besynderligt at se, hvordan for eksempel en TV2-journalist interviewede stationens egen “finansekspert” om problemerne som følge af tørken, som om der var tale om en finansiel hjælpepakke. Efter indslaget sad man med en klar fornemmelse af, at landbruget nærmest allerede havde fået hældt milliarder ned i tegnebogen.

Almindelige mennesker kunne kun tro, at nu skulle de til at finansiere et uansvarligt erhverv, som ikke formåede at lægge til side i alle de gode år, der har været forud for tørken. Vi andre sad og undrede os med en indædt forargelse.

Indsigt burde ellers være en selvfølge

Samme følelse fremkaldte Børsens lederskribent Steen Bocian, da han den 9. august skrev en leder med en advarsel om at give landbruget mere økonomisk støtte. “Desværre har for mange landmænd forsømt at bruge gode tider til at lægge til side”, skrev han blandt meget andet. Hans konklusion var, at urentable og dårligt styrede landbrug bør lukke ned, så produktionsfaciliteterne og jorden kan overtages af andre, som kan drive det med mere sikker hånd.

Det er svært at få en saglig debat, når man ikke en gang møder indsigt, hvor indsigt burde være en selvfølge.

(Indlægget har også været bragt som leder i Maskinbladet. Skribenten har sagt god for, at teksten ligeledes bringes på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).