”Grænseværdier for kemikalier i drikkevand baseres på forskellige principper; administrative, risikobaserede og politisk baserede. Fordi vi baserer grænseværdier for pesticider i drikkevandet ud fra princippet om, at de ikke må være der, er de oftest langt fra de toksikologiske grænseværdier”, siger Nina Cedergreen, professor i plante- og miljøvidenskab på Københavns Universitet.
Bæredygtigt Landbrug var med, da hun forleden holdt oplæg på et debatmøde om grundvandet med Tænketanken Frej og JA (Jordbrugsakademikerne). I invitationen til mødet rejste organisationerne spørgsmålet: Er der gift i mit grundvand?
Under velkomsten bad Tænketanken Frej de fremmødte, en god blanding af studerende, forskere og andre med interesse i grundvandet, om at rejse sig, hvis man frygtede gift i grundvandet. Ikke én eneste rejste sig af den årsag.
Søg og find
Nina Cedergreen gjorde det klart, at vi finder flere pesticider, fordi vi er i stand til at finde flere – ikke fordi der er kommet flere til.
”For pesticider har vi en grænseværdi på 0,1 mikrogram per liter. Det har vi, fordi vi ikke vil have dem. Grænsen er baseret på detektionsgrænsen i 1980’erne. Nu kan vi måle cirka 1000 gange lavere, end vi kunne i 80’erne, og vi finder flere i dag, fordi vi simpelthen kan måle mere, end vi kunne dengang”, siger hun.
Ifølge hende vil vi næsten altid finde det, som vi vælger på at lede efter.
Cocktail-effekt
Udover grænseværdier fortalte Nina Cedergreen også om cocktail-effekter, som er idéen om, at når forskellige stoffer findes det samme sted, så opstår der synergi, og giftighedsgraden ændrer sig.
”Vi er nede i koncentrationer, der er så mange, mange tusind gange lavere end der, hvor det bliver sundhedsfarligt. Derfor ser vi sjældent, at de påvirker hinanden. Det er jo betryggende. Vi ser det til gengæld med stoffer, vi indtager i større koncentrationer – såsom lægemidler”, siger Nina Cedergren.
Fremtiden
Hans Jørgen Albrechtsen, professor ved Vand og Miljøteknologi på DTU og som har en PhD i grundvandsmikrobiologi, var også oplægsholder på mødet.
”De problemer, vi opdager i dag – uanset hvad, vi gør ved det, så varer det længe, inden de indgreb, vi laver på overfladen, bliver løst i grundvandet. Kan man gøre noget ved det? Ja. Vi kan hæve grænseværdien. Vi kan lukke boringer – som vi gør i dag”, sagde han.
Han fortalte desuden om muligheden for at fortynde depoter, som har vanskeligheder med grænseværdier.
”Nu er vi en smule tilbage til det, man sagde i 60’erne: “Dilution is the solution to pollution”. Men vi skulle gerne være kommet videre. Man kunne jo fjerne alt det, vi ikke vil have. Det sker faktisk også allerede i dag med aktivt kul”, fortsatte han.
Han forklarede, at den fornuftige fremtid for vores vandforsyning består i rensning, såfremt vi ønsker at holde os under de erklærede grænseværdier.
Af Anders Lei, journalist@baeredygtigtlandbrug.dk
Det er fin, så er vi nået til, at vandet skal renses…..
Men hvem skal betale for det bliver renset?? Jeg holder på, at det ikke skal skade forbrugeren, men at det må være den der har forsaget forureningen der skal rette op(betale) for det..
Er enig med Nina i, at vi har et princip om, at vi IKKE vil have forurening med pesticider i vandet. Det er derfor ligegyldigt, om mængderne er giftige…
Der er INGEN forurening. Punktum. Kun idiotisk skræmmekampagne.
Prof. Nina Cedergrens foredrag, som det fremgår af BL’s fremstilling, vil jeg ikke betvivle. Man er blevet meget bedre til at måle. Men foredraget bliver indirekte brugt til at legitimere alle anvendelse af pesticider: Når koncentrationerne er så små i grundvandet, ja kan man frit anvende alle pesticider fra alle hylder. Det siges ikke direkte, men påstanden er nærliggende.
I andre foredrag over emnet grundvand og pesticider har Nina Cedergreen tidligere henvist til en artikel af Robert Loos, EU-kommissionen. Denne artikel er et første forsøg på at undersøge udbredelsen af en række kemikalier i grundvandet i 23 europæiske lande. Baggrunden for denne er, ”at den voksende mangel på vandressourcer er et af de mest kritiske miljøproblemer, vi står over for i mange regioner i verden. ”
Resultaterne er skræmmende for den langsigtede anvendelse af grundvand. De pesticider man anvender i dag, kan man så finde i grundvandet om 10-20 år. Det er uforståeligt, Nina Cederkvist bruger denne artikel i en helt anden retning end tiltænkt.
Pesticider og industrikemikalier har en betydende indflydelse på folkesundheden i negativ retning jf. Phillip Grandjeans bog ”Kemi på Hjernen”, hvor han på side 17 skriver:
”I USA har omkring hvert sjette barn en neurologisk lidelse eller forsinket udvikling- fra evnesvage, spastiker og autister til ADHS, indlæringsvanskeligheder og bevægeforstyrrelser.
Samtidig ser det ud til, at autisme og ADHD endda er blevet tiltagende hyppige diagnoser hos danske børn.”
Og på side 177:
”Specielt angriber mange midler insekterne nervesystem. Den dårlige nyhed er desværre, at biokemien i vores højt udviklede hjerner ikke adskiller sig synderligt fra kakerlakkernes.”
Pesticider kan skade den menneskelige hjerne. Det glemmer Nina Cedergren, Frej og Bæredygtig Landbrug at gøre opmærksom på.
Frej hævder på sin hjemmeside:
”Tænketanken Frej formidler samarbejde mellem fødevareproducenter og forbrugere med mål om at skabe et stadigt mere bæredygtigt Fødevaredanmark.”
Jeg må som udgangspunkt tro, at Frej er et altruistisk foretagende og ikke blot en kloning af Bæredygtig Landbrug. Uden tøven burde de søge en saglig og vidende debat. Set i lyset af personkredsen omkring Frej består af studerende, er det åbenbart, at man har kendskab til/mulighed for at søge viden om, at pesticider kan give hjerne skader, jf. Phillip Grandjeans arbejder. Desværre viser det omtalt foredrag, at man ikke har gjort sit hjemmearbejde og har valgt ensidig fremstilling.
Jeg syntes, at både Frej, Nina Cedergreen og Bæredygtiglandbrug mangler noget i deres fortælling om pesticider. Nina Cedergreens fortælling bruges tilsyneladende til at sige, at der ikke er nogen risiko ved brug af pesticider og at man derfor blot kan sprøjte løs med pesticider.
Der er forskning, der typer på, at landmænd har en forøget risiko for at udvikle Parkinson’s Disease(PD). Phillipe Grandjeans har bl.a. omtalt dette i hans bog ”Kemi på Hjernen”.
I en videnskabelig artikel International Journal of Epidemology fra 2018, har man undersøgt forekomsten af PD i en fransk landbefolkning på 181842 personer. Her er resuméet i min oversættelse:
Baggrund:
Epidemiologiske undersøgelser har rapporteret en øget risiko for Parkinsons sygdom (PD) hos landbrugere, der er udsat for pesticider, men der kan ikke drages nogen klar konklusion om typen af pesticid og brugsvarighed, der er forbundet med en virkning. I den franske landbrugs kohort AGRICAN vurderede vi sammenhængen mellem PD og pesticidbrug i henhold til de dyrkede afgrøder og husdyr, herunder eksponering for nogle aktive ingredienser med varighed af brug.
Konklusion:
Vores arbejde tyder på, at risikoen for PD er forøget hos landbrugere, der er udsat for pesticider på flere franske afgrøder og husdyr, og støtter yderligere beviser for en association af PD med dithiocarbamat svampemidler, rotenon og herbiciderne diquat og paraquat.
Pesticide use in agriculture and Parkinson’s disease in the AGRICAN cohort study.
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29136149
Forekomsten(prevalence) af PD viser store udsving:
Danmark: 1.34 pr 1000 personer
Færøerne:2.00 pr 1000 personer
Grønland: 1.90 pr 1000 personer
USA/Canda: 3.00 pr 1000 personer
Risikofaktorer:
Absolut: Høj alder
Høj risiko (x100): MZ co-tvilling med tidlig debut af PD
Øget risiko (x10-20): Positiv familie historie
Let øget risiko (?): Herbicider, pesticider, tung metaller, bopæl i nærheden af svær industri, bolig på landet, brøndvand, gentagne hovedtraumer etc.
Beskyttende: Rygning
Se http://www.danskselskabforgeriatri.dk/skov/dok/parkinsonKW%20til%20upload.pdf
Ud fra disse tal ser det ud, at forekomst af PD er lavere i Danmark end i andre lande.
Det ser ud som om, at der er kan være tale en 30%’s forøgelse blandt landmænd i forhold til den øvrige befolkning.
Nu håber jeg på , at Frej, Nina Cedergreen og Bæredygtig Landbrug ændrer fortællingen af pesticider.