Af Lars Peter Frisk, byrådsmedlem (V) i Aalborg, Fælledhaven 1, 9280 Storvorde
Der går næsten ikke en dag uden en eller anden historie i pressen om, hvad dansk landbrug har lavet af ulykker og skader på vores samfund. Nogle gange endda hele kloden.
Landbruget sviner, piner dyrene, ødelægger naturen og har så stor gæld, at det skader os alle sammen.
Hvordan er det så gået så galt? For at forstå det, skal vi nok et godt stykke tilbage i tiden.
Derfor kom den kunstige gødning til
For mange år siden var der mangel på fødevarer i Danmark.
Måske var det derfor, der blev sat gang i at opdyrke mere agerjord, så der kunne laves flere fødevarer. Heder blev opdyrket og lavtliggende arealer drænet. Det var en bekostelig affære. Mange af de landvindinger blev der givet tilskud til fra staten, og bønderne satte sig i gæld.
Men de fik selvfølgelig også mere jord at dyrke. Altså ville staten gerne bidrage til at opdyrke arealerne. Men nu får bønderne skylden for, at der bliver dyrket for meget jord i Danmark og ødelægger naturen! For at jorden kunne komme til at give noget mere afkast, kom den kunstige gødning til. Det er mange år siden.
Men det er nok den største faktor til, at vi begyndte at avle så meget i Danmark, at vi har kunnet eksportere fødevarer ud af landet.
Danmark fik overskud på betalingsbalancen, og det skabte mange arbejdspladser.
Dengang var alle glade
Alle var glade, og ingen stillede spørgsmålstegn ved, at bønderne brugte den nye form for gødning, så planterne bedre kunne gro. Men nu får bønderne så skylden for, at der er for meget nitrat i vores drikkevand og vandløbene.
Igen er bonden en slyngel. Men arbejdspladserne og den deraf følgende indkomst til velfærd ville samfundet gerne have.
Senere kom plantebeskyttelsesmidlerne eller pesticider, som de også bliver kaldt. Så bonden kunne få bugt med ukrudt, utøj og svampe. Alle midlerne, som landbruget har benyttet sig af, er kontrolleret og godkendt af staten! De, der ikke har kunnet klare kontrollen, er blevet forbudt og taget ud af brug. Heldigvis! Men selvom staten har godkendt, bliver bonden igen hængt ud, når der findes rester af midlerne det ene eller det andet sted.
Landmændene har fulgt alle regler
Hvordan er landbruget så blevet så forgældet? Igen har bønderne fulgt de regler og foranstaltninger, som samfundet har pålagt dem.
Der er kommet regler for, hvor meget jord den enkelte skulle have, i forhold til de dyr, han nu havde i sin produktion.
Altså måtte man ud at investere i mere areal og gældsætte sig.
Desuden kom der regler for, at bonden skulle opbevare gyllen i længere tid, inden han spredte den ud på marken. Så var man nødt til at bygge større opbevaringskapacitet.
Altså mere gældsætning.
Der kom lovgivning på dyrevelfærdsområdet, så der skulle bygges nye stalde. Igen gældsætning.
Dyrene har det bedre end nogensinde – det lyder bare ikke sådan!
Ingen tvivl om, at dyrene har fået det bedre! Men alligevel får bonden gang på gang prygl for, at han ikke behandler dem godt nok, selvom ydelserne fra både kvæg, svin og andre dyr er imponerende. Alle, der arbejder med dyr, ved udmærket godt, at hvis ikke dyrene har det godt, trives de ikke, og som følge af det yder de heller ikke noget. Alle tiltag eller forbedringer gennem tiderne har gjort, at vi i Danmark har rigeligt med fødevarer, som vi sender ud af landet og giver en god indtægt til statskassen.
Det er endda blevet gjort med en betydelig mindre klimabelastning end i andre lande.
Dansk landbrugs produkter er populære i hele verden og kendt for sin kvalitet. Det kan vi takke producenterne og dem, der forarbejder dem, for!
Alligevel er bønderne jaget vildt
Alligevel er bonden jaget vildt, selvom han har fulgt alle de love og regler, han har fået lagt på skulderne gennem årene og deraf en stor gæld til kreditforeninger og banker.
Så engang imellem kan man godt spørge sig selv om: Hvordan er det gået så galt? Bonden har gjort, hvad han skulle, men utak er verdens løn, og det ser ud, som om at de, der har mest forstand på landbruget, er dem, der ikke beskæftiger sig med det…
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i avisen Nordjyske. Skribenten har sagt god for, at teksten ligeledes bringes på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
