Danske kontrolmyndigheder har ingen ret til at trænge ind på kontrolstedet uden at have fået tilladelse af landmanden.
”I skal være med! Det fremgår klart af en EU-dom”, fortalte landbrugsjurist Trine Trærup Olsen fra advokatfirmaet Sønderby Legal, da Bæredygtigt Landbrug torsdag eftermiddag i forbindelse med NutriFair-messen i Fredericia arrangerede møde om landbrugets juridiske kampe.
Konkrete tips ved kontrolbesøg
Landbrugsjuristen gav gode råd om, hvordan den enkelte landmand bør håndtere myndighedskontrol, og disse kan – lidt firkantet – gengives til:
Stå fast på retten til lovligt forfald.
Stå fast på retten til bisidder.
Stå fast på retten til tilstedeværelse.
Stå fast på retten til at kende kontrollens tema.
Glid høfligt af på spørgsmål, så man ikke siger noget, man efterfølgende fortryder (lad eksempelvis i stedet bisiddere som dyrlæger eller jurister svare).
Hold fast på interne retningslinjer.
”I kan altså ikke hindre en kontrol. Men kontrolmyndighederne skal vente med at gå i gang, til I er hjemme”, indskærpede Trine Trærup Olsen i sit oplæg.
Landmænd blev klogere på taksationskommission
BL’s egen chefjurist Nikolaj Schulz havde forinden givet de fremmødte landmænd i lokale K1 input til, hvad de hver især kan gøre juridisk i forhold til vandløbs-problematikker – eksempelvis i forbindelse med manglende oprensning. Chefjuristen fortalte, hvordan både Natur- og Miljøklagenævnet, Taksationskommissionen samt domstolene kan være retlige muligheder for at vinde over systemet.
”Taksationskommissionen er god til at vurdere den faktiske tilstand, hvor man har lidt et tab. Men kommissionen er ikke glad for jura”, lød det fra Nikolaj Schulz.
Som eksempler fra sit eget arbejde med emnet nævnte han Knudstruprenden ved Sorø, hvor først Taksationskommissionen og klagenævnet har været inde over – og hvor sagen måske også ender ved domstolene. I forbindelse med Vejle Å-sagen – hvor et genslyngningsprojekt har forårsaget en hævet vandstand – har kommunen til gengæld lagt sig fladt ned og er i gang med at beregne tabet.
Supplerende råd fra Erik Ugilt Hansen
Nikolaj Schulz opfordrer landmænd til altid at skrive et indledende brev med en forklaring og krav om erstatning og til at overveje, hvilke retsinstanser man vil benytte sig af. Inden da skal man dog have gjort op med sig selv, hvad konsekvenserne er for ens bedrift ved helt konkret at sætte kroner og øre på. Sagen bør også forberedes med aktindsigter i forhold til bl.a. regulativer og spildevandstilladelser. Eksperter i geologi eller hydrologi bør indover. Og så skal man altid skære sagen til og køre på årsagssammenhængen.
Den mangeårige landmand – og i øvrigt æresmedlem af Bæredygtigt Landbrug – Erik Ugilt Hansen kom nede fra salen med et supplerende godt råd til de fremmødte landmænd:
”Gå til jeres kommunalbestyrelse og få nogle politikere med ud og se stedet”, sagde Erik Ugilt Hansen – som i øvrigt hælder mere til Taksationskommissionen end Natur- og Miljøklagenævnet:
”Nævnet er i lommen på kommunerne, og man kan ikke regne med, at dets afgørelser bygger på et sagligt og fagligt grundlag”, tilføjede han.
Enorm stor spørgelyst
Erik Ugilt Hansen var langt fra den eneste fremmødte i lokale K1, som følte trang til at blande sig i debatten. Faktisk var spørgelysten til både Trine Trærup Olsen og Nikolaj Schulz så imponerende stor, at mødet måtte forlænges til langt ud over den fastsatte tidsplan.
Hvordan sikrer man sig, at kontrollanterne ikke bare vader ind, lød det blandt andet. Hvem ejer træerne langs et kommunalt vandløb? Hvor meget hænger kontrollanter sig i halebid? Og hvordan forholder man sig til et kontrolbesøg midt i landmandens ferie? En spørger ville vide, om én myndighed må sladre til en anden – med det resultat, at endnu en kontrol følger.
”Man kan ikke forhindre én myndighed i at tippe en anden. Men er det ubegrundet, risikerer embedsmanden efterfølgende repressalier”, svarede advokat Hans Sønderby Christensen på vegne af Sønderby Legal.
En anden ville vide, om kontrollanter kan kræve at få medarbejderne på gården i tale og afhøre dem?
”Nej, I bør fortælle jeres medarbejdere, at de ikke er kompetente til eksempelvis at vise rundt i stalden. Den slags bestemmer I”, svarede Nikolaj Schulz.
Vandløbsmedarbejder kom for at nuancere debatten
Også vandløbsmedarbejder ved Kolding Kommune, Sten Frandsen, havde fundet vej til BL-mødet på NutriFair. Han spurgte, hvor mange erstatningssager Bæredygtigt Landbrugs medlemmer har vundet i relation til ikke-vedligeholdte vandløb – et spørgsmål, som chefjurist Nikolaj Schulz imidlertid ikke kunne besvare, da rigtig mange medlemmer efter at have fået rådgivning af chefjuristen efterfølgende lader deres egen advokat føre sagen. Sten Frandsen var også kommet for – som den kommunale vandløbsmedarbejder formulerede det – at nuancere debatten om vandløb:
”Jo, vi har da sager med fejl og mangler. Men jeg skal gøre opmærksom på, at et mindretal af vandløbene er kommunale, og at der så sandelig også er problemer med de private vandløb. Jeg har eksempelvis hørt om landmænd, som i den forbindelse klager over, at naboens dræn ikke er vedligeholdte”, understregede Sten Frandsen.
Foreningen er vokset de seneste dage
BL-mødet om vandløb og myndighedskontrol markerede afslutningen på Bæredygtigt Landbrugs deltagelse i dette års NutriFair. BL var én af i alt 257 udstillere i Messe C Fredericia, og mange medlemmer og potentielle medlemmer fik sig i løbet af onsdag og torsdag en god snak på BL’s stand. BL har også fået tegnet en hel del nye medlemskaber – således at der nu er endnu flere landmænd, som tager del i den fælles kamp for bedre rammevilkår i dansk landbrug.
Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk (tekst), og Anders Lei, journalist@baeredygtigtlandbrug.dk (foto)
