Af Gustav Garth-Grüner, næstformand i Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Sandbygård, Glumsø
2018 var et travlt år for Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug (BL).
2019 bliver endnu mere travl. BL’s mål er at få virkelighedens vilkår implementeret i det danske regelstyre og den danske lovgivning. Landbruget skal reguleres fagligt og juridisk korrekt. Virkeligheden må ikke blot banke på Christiansborgs tykke døre – virkeligheden må lukkes indenfor på de bonede gulve i 2019. Det skete ikke i 2018.
Målet er centralt – først når regulering og lovgivning baserer sig på virkeligheden, kan et bæredygtigt, intensiveret landbrug optimalt bidrage til det danske samfund: Klimamæssigt, miljømæssigt, produktionsmæssigt og økonomisk. Områderne er tæt forbundne.
Med en bæredygtig intensiveret landbrugsproduktion udnyttes Landbrugspakkens gødningskvote fuldt ud – til glæde for stærke afgrøder med dybe rødder, der kan samle næringsstoffer op dybt nede i jorden, som har en vækst, der kan konkurrere med ukrudtet, og en styrke så de er mere modstandsdygtige overfor sygdomme, og som kan lagre CO2 i jorden.
Landbrugspakken må ikke svækkes
Derfor er det centralt for både klima og miljø, at Landbrugspakken ikke svækkes på gødningsområdet. Det var ved at ske i 2018, fordi styrelse og ministerium baserede deres beregninger på forkerte tal.
Det drejer sig om den såkaldte baseline, der angiver landbrugets brug af N-gødning. Udvaskning og dermed reduktion af de tilladte gødningsmængder beregnes ud fra denne baseline. Derudfra beregnes mængden af de krævede virkemidler såsom efterafgrøder, minivådområder, braklægning – og kvotereduktion.
Ministeriet gik ud fra et beregnet tal, der viste, at landbruget har haft 471.000 tons N -gødning til rådighed. Tallet stammer fra den prognose, der ligger til grund for Landbrugspakken. Den reelle mængde, som var til rådighed ifølge gødningsregnskaberne, var 415.000 tons – altså hele 56.000 tons lavere. Hertil kommer lidt korrektioner, så vi ender på en reel forskel på lige omkring 50.000 tons. Forskellen betyder, alt andet lige, at landbruget bliver mødt med meget større krav om reduktion, end virkeligheden kræver. Det betyder øgede krav til målrettet regulering med de absurd øgede krav til efterafgrøder til følge.
Ministeriet bestrider ikke, at den reelle kvote er 415.000 tons. De vil også bruge dette tal, men først i tredje planperiode.
Det er ikke godt nok – tallet skal også bruges for 2019 og 2020, ligesom de beregnede indsatsplaner må tage udgangspunkt i virkelige tal fra virkelighedens verden.
De gamle prognosetal var også årsag til, at ministeriet meldte ud, at landbruget ikke brugte hele gødningskvoten. Ministeriet medgiver nu, at landbruget hele tiden har brugt den gødning, der var til rådighed – også efter Landbrugspakken.
BL kræver: Al regulering skal foregå ud fra virkelighedens tal – allerede i 2019.
Vi er blevet sanktioneret uberettiget med bl.a. øgede efterafgrøder i to år – det skal ikke fortsætte i to år mere.
Vi erindrer klart, at en minister blev fældet på en usikkerhed på omkring 500 tons i beregningerne…
Virkeligheden omkring vandløb
23 statsligt nedsatte vandråd afleverede ved sidste årsskifte deres anbefalinger ang. status på vandløb i deres lokalområde i forhold til EU’s vandplaner. Det havde været et stort arbejde mellem meget forskellige parter.
Nu – et år efter – har ministeriet taget 1000 km vandløb ud af vandplanerne. Det var, hvad ministeriet på forhånd havde forudsagt ville ske. Det er langt fra nok. Selv i tilfælde, hvor et enigt vandråd anbefaler at tage lokale vandløb ud af vandplanerne, er indstillingerne forbigået.
Når vandløbene ikke tages ud af vandplanerne, skal de leve op til EU’s kriterier om god økologisk tilstand på flere parametre. Det vil blive endog meget svært mange steder at få vandløbene i den krævede stand.
Igen overimplementerer Danmark. 18000 km højt prioriterede vandløb betyder nemlig, at næsten 10 procent af EU’s højt værdsatte vandløb ligger i Danmark. Danmark udgør blot én procent af EU’s samlede areal.
Det er unødvendigt. Det bliver særdeles vådt for de omkringliggende arealer. Vandløb skal kunne lede vand væk til glæde for de nærtliggende huse, byer, veje, haver og marker. Områderne omkring vandløb skal ikke forsumpe med fare for en meget stor fosforudledning.
BL kræver, at ministeriet ser på virkeligheden, lytter til dem der bevæger sig i virkeligheden og får flere vandløb pillet ud af vandplanerne.
Tørkens år
Dyrkningsåret 2017-18 var ekstremt. Først et vådt efterår, der betød, at man mange steder ikke fik sået vinterafgrøderne som planlagt, og det, der blev sået, havde langt fra optimale betingelser. Disse afgrøder blev ramt af en ekstrem tørke. Resultatet kender vi. Specielt svineproducenterne er ramt. Denne virkelighed var der ingen forståelse for på Christiansborg – de vedtog en mager pakke. Man greb ikke chancen for at gøre op med de skatter og afgifter, der rammer landbruget før indtjening – f.eks. jordskatter og pesticidafgifter. Den opgave arbejder BL videre med.
2019 bliver endnu et aktivt år for Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug.
Godt nytår til alle.
(Indlægget har også været bragt som nytårsudtalelse i avisen Landbrugsnyt).
