Poul Vejby-Sørensen

Vandplanerne er elendigt håndværk, ikke Landbrugspakken!

01. feb 2019 / Af

Af Poul Vejby-Sørensen, cand.agro. og faglig rådgiver, Bæredygtigt Landbrug

“S: Landbrugspakken må være flagskibet inden for disciplinen dårligt politisk håndværk”, lyder det i en overskrift på www.altinget.dk.

Her er Socialdemokratiets ordfører indenfor landbrug, fiskeri og fødevarer – Simon Kollerup – talsmand for det udmærkede synspunkt, at der bør skabes politiske aftaler, der gør det muligt at fortælle om danske fødevareproducenter som verdens bedste, uden at det faktum drukner i dårlig omtale. Kollerup kalder – med henvisning til ”det smallest tænkelige flertal”, irettesættelser fra EU og ifølge ham selv forkerte forudsætninger – Landbrugspakken for ”flagskibet indenfor disciplinen dårligt politisk håndværk”. Her går han imidlertid helt galt i byen.

Nej, dén titel løber vandområdeplanerne med. De er både fagligt og politisk håbløst sjusket konstrueret.
Det har vi fået at vide flere gange af den internationale sagkundskab – f.eks. i 2017 af et internationalt evalueringspanel. Men det gør ikke større indtryk på danske politikere, end at de lader den sædvanlige myndighedsbetjening fortolke kritikken af de planer, de selv har udarbejdet.
Har man set den slags før…?

(Den artikel på Altinget, som Poul Vejby-Sørensen refererer til, kan du læse via linket HER).