Hvis vi tager én hektar landbrugsjord eller én ko ud af landbrugsdriften i den lille danske andedam, risikerer vi, at der i stedet skal bruges fem til ti hektar eller tre til fire køer til at dyrke nøjagtig den samme mængde fødevarer i et andet land.
Holder man af naturen, miljøet og klimaet, gælder det netop om at dyrke den mængde landbrugsjord, vi allerede har, så intensivt som muligt.
Sådan lød et par af pointerne fra Bæredygtigt Landbrugs faglige direktør Jørgen Evald Jensen, da han fredag ved middagstid duellerede med Økologisk Landsforenings formand Per Kølster under kyndig styring af moderator Jakob Moll fra Zetland. Det skete i Zenit-teltet på det såkaldte natur-folkemøde i Hirtshals, hvor Bæredygtigt Landbrug havde inviteret til en diskussion om, hvorvidt plads til naturen kræver en intensiv landbrugsproduktion.
Ingen er så kvælstof-forskrækket som Danmark
”Jeg har intet imod økologi. Det er fint, hvis forbrugerne vil betale det, som disse niche-produkter koster – og vi har i øvrigt flere økologer i vores forening. Men dyrker vi ikke intensiv landbrugsdrift, vil det give et endnu større pres på naturen”, sagde Jørgen Evald Jensen.
”Der er ingen som helst dokumentation for, at en velgødet konventionel mark udleder mere kvælstof til naturen end en økologisk af slagsen – det er ikke mængden af gødning på overfladen, der afgør udledningen. I øvrigt er intet andet land så kvælstof-forskrækket som Danmark”, tilføjede den faglige direktør – som desuden på mødet opfordrede staten til at omdanne sine landbrugsarealer til natur.
Kølster: Økosystemet er i forfald
Per Kølster havde forinden luftet sine holdninger. Økolog-formanden mener eksempelvis, at danske landmænd har ”udnyttet landbrugsjorden til det ekstreme”, og at ”vores økosystem derfor er i et absurd forfald”. I øvrigt – mener Per Kølster – er der ingen grund til at holde hånden under dansk planteavl, medmindre man er tilhænger af den kæmpestore danske husdyrproduktion, som størstedelen af korndyrkningen er målrettet imod.
Jørgen Evald Jensen derimod ser netop bæredygtig intensivering på det areal, vi i forvejen dyrker, som midlet til at friholde andre arealer til natur. Lad natur være natur, og lad landbrug være landbrug. Eller sagt på en anden måde: En maksimering af udbyttet er i sidste ende et gode for biodiversiteten – der til gengæld ikke har nogen gang på landbrugsjorden.
”Vi landmænd elsker også naturen. Men bæredygtighed handler også om meget andet – for eksempel at udnytte den viden, vi har, i forsøget på at skaffe fødevarer nok. Og så ved vi jo også, at jo højere udbytte – jo bedre klimabalance”, forklarede Bæredygtigt Landbrugs faglige direktør.
Jørgen Evald Jensen understregede dog også, at han intet har imod eventuelt at udtage visse lavbundsjorde fra landbrugsdrift, således at der samlet set bliver en smule mindre landbrugsland i Danmark. Han synes desuden, at landmændene ligeledes må gribe i egen barm, når det handler om at tilgodese biodiversiteten:
”Sådan noget som korridorer, striber og blomsterbrak kunne man godt gøre endnu mere ud af rundt omkring”, lød det.
Kære økologer – hvor vil I få gødningen fra?
En af spørgerne i det godt fyldte telt fik Per Kølster til at indrømme, at økologerne får et kæmpe problem med gødning den dag, hvor økologien måtte have fået overtaget i den danske landbrugsproduktion.
”Hvornår løber I egentlig tør for næringssalte? I får jo gødningen fra de konventionelle landmænd”, lød det begavede indspark fra Anders Stenild – en af de mange fremmødte landmænd.
”Ja, dér har vi en udfordring”, erkendte Per Kølster.
Han forklarede, at det egentlige problem er, at landmændene har vænnet sig til et utroligt højt udbytte-niveau, og at man umiddelbart skal være en ret så blåøjet idealist for at kunne se en fremtid for sig uden hjælp fra konventionelt til økologisk landbrug.
”Men netop derfor arbejder vi på at finde alternative løsninger. Vi er nødt til at finde andre næringsstof-kilder. Ja, vi er nødt til at få et landbrug med et helt andet næringsstof-kredsløb”, forklarede formanden for Økologisk Landsforening.
At toksiner i økologernes produkter skulle være farligere end pesticider – som nævnt af selvsamme Anders Stenild – kunne Per Kølster til gengæld ikke nikke genkendende til:
”Der er intet i dén skrøne. Det er en ren spøgelses-historie”.
Træbeskyttelse – ikke landbrugsdrift…
En anden spørger troede måske, at hun havde fået Jørgen Evald Jensen på glatis, da hun spurgte kritisk ind til landbrugets brug af pesticider – med henvisning til, at en vandboring fornylig skulle være blevet lukket som følge af konventionelle landmænds planteværnsmidler. Det er dog pænt svært at slå Bæredygtigt Landbrugs faglige direktør på faglighed:
”Dén sag skyldtes DMS – og dér taler vi altså om træbeskyttelse, ikke om landbrugsdrift”, slog Jørgen Evald Jensen fast.
Tjek også de øvrige kemiske stoffer
Han supplerede med bemærkningen om, at naturens egne gifte er de værste af slagsen – og at alle moderne midler til plantebeskyttelse er igennem en meget grundig og skrap godkendelses-procedure.
”I Bæredygtigt Landbrug så vi gerne, at alle de kemiske stoffer, vi som borgere omgiver os med, udsættes for samme procedure. Det fremgår også af vores nye planteavlsstrategi”, lød det fra Jørgen Evald Jensen.
Naturmødet i Hirtshals fortsætter med et hav af andre debatter og arrangementer til og med lørdag eftermiddag.
Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk (tekst og foto)
