Af Poul Vejby-Sørensen, cand.agro. og ekstern faglig rådgiver, Bæredygtigt Landbrug
Efter offentliggørelsen af FN’s klimarapport lufter Maria Reumert Gjerding, Danmarks Naturfredningsforening, som altid det rent politiske synspunkt, at dansk landbrug skal skæres ned. Hun går ikke ind i problemerne ved at flytte produktion fra klimavenlige aktører til en omverden med langt mindre klimavenlige aktører.
Per Kølster, Økologisk Landsforening, går ikke ind i faglig argumentation, men holder sig til synspunktet om, at politikerne skal vise ”mod” til at poste flere penge i det økologiske projekt, der efter mere end tre årtiers opreklamerede vækstrater stadig er afhængig af statslig fødselshjælp og politiske beslutninger om økologisk tvangsbespisning i offentlige institutioner.
Alle taler om mere plantebaseret kost:
Kød er i realiteten også plantebaseret, hvor forædlingen af planterne sker ad biologisk vej i dyrene. Denne proces skal sammenlignes med klimabelastningen fra alternative industrielle forædlingsprocesser, før der kan laves en reel vurdering.
Og alle taler om madspild:
Økologiske produkter er mere udsat for spild, fordi holdbarheden er dårligere. Desuden er flere sortimenter, som supermarkederne må føre, ensbetydende med større madspild.
Klimarapporten fra IPCC omtaler stort set ikke økologisk produktion – kun for at pege på, at der her er særlig god plads til forbedring.
Per Kølster påstår, at økologien bidrager med mange af de vigtige løsninger med større græsarealer og færre husdyr per hektar:
Det er rent vrøvl. Økologer har ikke patent på større græsarealer – og slet ikke på færre husdyr per hektar – tværtimod!
Per Kølster påstår, at de økologiske metoder skaber mere mad og en mere frugtbar jord, der modstår tørke, især i udviklingslande:
At økologiske metoder i udviklingslandene kan være bedre end stenalderlandbruget, betyder ikke, at det er på højde med moderne videnbaseret landbrug, der er langt bedre i alle discipliner. Og det siger i særdeleshed intet om danske forhold.
Per Kølster falder helt igennem, når han kører frem med tomgangssnak om at ”arbejde med helheden og med forandring af hele systemet for vores fødevareproduktion”, samt når han gentager sit mantra, at ”økologisk landbrug er en del af løsningen, bl.a. fordi øko-omlægningen af professionelle køkkener har givet sundere og mere klimavenlig kost med mindre kød, mindre spild og mere grønt og samtidig flere økologiske marker”:
Ja, men disse postulater har jo intet med virkeligheden at gøre. Den mangeårige tendens til, at flere og flere dæmper kødforbruget og spiser mere salat, har intet med økologi at gøre. Og det er en falliterklæring, at der skal politiske beslutninger til at få økologisk mad udbredt til befolkningen. Og ”markedsbaseret” har det aldrig været!
Per Kølster efterlyser ”en bredere mobilisering i fødevareerhvervet og mere mod og investering fra politikerne”, og han vil arbejde for, ”at økologien kommer med i Danmarks kommende klimalov og klimahandlingsplan”.
Her appellerer økologernes formand endnu en gang til politikerne om at sende flere penge – ikke til at imødegå klimaforandringer, men derimod til at sikre fortsat statslig støtte til en naturstridig produktionsform baseret på en ”religiøs” og uvidenskabelig tilgang til fødevareproduktion.
Det er ren ønsketænkning og ordkløveri, at rapporten indeholder argumenter for mere økologi.
Tværtimod anbefales også her fremme af bæredygtig intensivering af fødevareproduktionen, så arealet til fødevareproduktion kan begrænses til fordel for natur- og skovarealer.
Økologi er stærkt arealforbrugende og dermed årsag til merudledning af CO2. Denne kendsgerning kan Økologisk Landsforening ikke snakke sig ud af.
