lup1000

Dansk regelkaos

13. sep 2019 / Af

Af Jørgen Evald Jensen, faglig direktør i Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Vandværksvej 28, 9800 Hjørring

En række danske regeringer har understreget, at de ikke vil stramme regler fra EU og dermed ikke lave danske særregler. Alligevel sker det gang på gang til skade for det producerende Danmark.

Som nu det efterafgrøde-regel-cirkus, der i disse dage rammer landmanden i specielt Nord- og Vestjylland umådeligt hårdt.

Skrap dansk overimplementering

EU kræver, at efterafgrøder, der skal opfylde grønne krav, skal stå i marken i otte uger.

De danske særregler siger, at efterafgrøderne skal sås inden den 20. august – og de skal spire og vokse efter et bestemt skema, en såkaldt trappemodel.

I år har det mange steder været umuligt at så inden den 20. august i store dele af landet. Der var simpelthen ikke høstet – nogle steder har det endnu ikke kunnet lade sig gøre at høste. De efterafgrøder, der er sået, har svært ved at komme op – f.eks. korsblomstrede efterafgrøder, der ikke spirer, hvis marken er for våd. Det skyldes al den regn, vi har fået. Det giver sanktioner på gødning til næste års høst.

Uretfærdig straf til landmanden

Disse sanktioner strammes yderligere, hvis landmanden ikke når at så inden den allersidste frist 7. september, hvilket rigtig mange ikke har nået. Det medfører både bøder, såkaldte KO-træk i EU-støtten samt enorme fradrag i næste års kvælstofkvote. Blot fordi det regner. Og fordi den danske regering har lavet særregler. Disse regler dækker hele landet og tager ikke hensyn til de store regionale forskelle. Det er det, man fra ministeriet kalder ”fleksibilitet”.

Hr. minister, politikere og embedsmænd i centraladministrationen og på Christiansborg: Lyt nu til virkeligheden. Hvorfor rammer I så hårdt med danske særregler? Hvorfor tager I ikke hensyn til vejrliget? Det er en meget alvorlig situation for de danske landmænd.

Politik med baggrund i virkeligheden ønskes

Reglerne kan sikkert ikke laves om nu, men man kunne meget let give landmænd i de ramte områder mulighed for force majeure i denne umulige situation.

Og lav så ordentlige regler med rod i virkeligheden for 2020 og fremefter. I øjeblikket knægter I de landmænd, som kæmper på regnvåde marker, både økonomisk og fagligt – uden at det gavner miljøet på nogen måde.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i diverse medier, versionerne i Maskinbladet og Effektivt Landbrug kan du eksempelvis læse HER og HER).