Af Knud Jeppesen, moderne landmand, Tørringvej 30, Jelling
Når man nu tit kritiserer det moderne landbrug for at bruge meget gødning/kvælstof, og økologien i den grad mangler næringsstoffer, så var det da genialt at sætte mere fokus på recirkulation af næringsstoffer.
Man er visse steder rimeligt langt med at genbruge grønt affald og madrester fra industri og privat husholdning og ofte i blanding med gylle fra husdyr. Meget bliver genanvendt i biogasanlæg, som laver grøn gas, der erstatter fossilt brændstof.
Men når det kommer til genanvendelse af vi menneskers personlige affald (lort) fra rensningsanlæg, står det meget skidt til. Der ”produceres” over 650.000 tons ”menneskegylle” om året. Det er det fysiske materiale, der bliver tilbage, når alt vandet er siet fra, også kaldet slam. Og som i gyllen fra vore grise og køer er der en del næringsstoffer i, som planterne på markerne bruger til at vokse af. Den ”menneskelige” mængde spredes på ca. 130.000 hektar, et areal der nogenlunde svarer til størrelsen af Lolland.
Problemet med gyllen(slam) fra rensningsanlæggene er, at det er så forurenet med tungmetaller og miljøfremmede stoffer, at det ikke må bruges på økologiske marker eller andre marker, hvor der græsser køer, der laver mælk, eller på marker med korn til mel eller øl. Tænk sig, at den bybefolkning, der jamrer op, selv om vi bruger minimale mængder pesticider, samtidig leverer deres eget lort ud til vi andres marker med indhold af tungmetaller, som med meget større sandsynlighed ender i grundvandet. Uden at hverken politikere, journalister eller alle de ”hellige” grønne organisationer gør en dyt. INTET som i INTET.
Jeg har selv prøvet at modtage slam for at få billig gødning på marken. Følgeseddelen viste, at der var indhold af bl.a. kviksølv, cadmium, bly, chrom, nikkel og miljøfremmede stoffer… Velbekomme. Og selvfølgelig under grænseværdierne, som er sat så høje, at kommunen er sikker på at kunne komme af med slammet! I øvrigt er grænseværdierne her sat mange tusind gange højere end for pesticider!
I forlanger rene fødevarer – og tilbyder vi andre lort
Kære byboere, det kan I simpelthen ikke være bekendt – I forlanger rene fødevarer og tilbyder vi andre lort, der er så forurenet, at det ikke kan bruges til humane fødevarer i bytte. For øvrigt bliver det mere og mere aktuelt med mangel på næringsstoffer, både for de, der ønsker flere plantebaserede fødevarer, og især veganere. Hvis vi ikke skal have så mange grise og køer længere, bliver der jo ikke meget gylle til at give næring til jorden. Og jeg hører tit, at disse mennesker tror, at planterne bare kan leve af regnvand, for i økologien vil man ikke tilføre gødning ”kunstigt”, så jorden kan holdes sund og dermed optage store mængder CO2. Jorden udpines i den grad, og der bliver ikke meget frugtbarhed til vore efterkommere at leve af.
Kravet må være, at det, I afleverer, er så ”rent”, at det kan bruges som næring til jeres egne fødevarer. Recirkulation af næringsstoffer er et af de vigtigste redskaber, både for bedre klima og for at bevare klodens frugtbarhed. Så er det i øvrigt bedøvende ligegyldigt, om de fødevarer dyrkes økologisk eller vidensbaseret. Så her er der da en kæmpe opgave for alle de nye ministre, vi har fået på klima-, miljø- og fødevare-området. Jeg har stor tiltro til, at der må være bare én af dem, der kan og vil gøre noget på området. Og måske er der en journalist eller en avisgravegruppe, der har tid til at finde ud af, hvor alle disse fremmede stoffer kommer fra. Er det, fordi folk smider batterier i toilettet – eller malingrester – eller er det virksomheder, der smider noget affald i? Eller er det fra vask af biler – rester af bremser og undervognsbeskyttelse fra villavejene? De fremmede stoffer var i hvert fald ikke med i vore fødevarer, da de blev sendt ind til byen.
Og husk så lige, at de fleste kommunale rensningsanlæg har byrådet givet sig selv tilladelse til, at når der kommer regnskyl/skybrud, så må de lukke urenset (lige fra toilettet) spildevand direkte ud i vandløbet/havet, uden der tages prøver, eller der vides noget om mængden. Så lukker man bare badestranden i nogle dage, indtil det er fortyndet op i havet. Hokus pokus, så er det forsvundet op i den blå luft. På Miljøstyrelsens hjemmeside kan man i en COWI-rapport således læse, at urensede overløb på Lynetten og Damhusåens renseanlæg i København i 2015 udgjorde tilsammen ca. 7,5 mio. kubikmeter. Der er således tale om særdeles betydelige punktkilder for kvælstof- belastningen af Øresund. Og så står der videre i rapporten, at overløb begge steder finder sted cirka 60 gange om året. Det er mere end én gang hver uge.
Så meget svarer det til
7,5 millioner kubikmeter urenset spildevand svarer til, at 21 tankbiler holder og pumper urenset spildevand direkte ud i Øresund i hver time døgnet rundt hele året. 21 biler i hver time. Ikke så mærkeligt, at Øresund meldes meget død i havbunden, og det er da slet ikke godt for væksten af ålegræs, som vi som landmænd mange gange har fået skyld for at slå ihjel. Jeg har set tal på, at Odense lukker over 3,5 millioner kubikmeter urenset spildevand ud i fjorden. Dvs. at københavnerne med 7,5 millioner kubikmeter og Odense med 3,5 millioner lukker 11 millioner kubikmeter spildevand ud i havet. Og i hele Danmark blev der i 2018 produceret 18 millioner slagtesvin, og der produceres 9 millioner kubikmeter gylle til sammen. Dvs. at to storbyer lukker mere urenset spildevand direkte i havet, end alle vore slagtesvin producerer i Danmark pr. år! Og vi kører det trods alt ud på jorden og bruger det som gødning. Så ved jeg godt, at tallene er fra 2015, og det sikkert er blevet meget(?) bedre siden, men der er altså over 600 andre anlæg i Danmark. Og alle disse anlæg har over 5000 godkendelser til at lukke det – urenset – helt lovligt ud i naturen. Og igen uden at måle hverken indhold og mængde. Det allersmarteste er, at kommunerne heller ikke skal betale afgift, når de lukker det urensede spillevand ud – de skal kun betale af den mængde, de renser. Så forstår man godt, at det bare er med at få noget lort lukket ud, når det regner! ”Åbn sluserne, mester, det regner”!
Alle fælleskloakerede områder i Aalborg Kommune planlægges separatkloakeret inden år 2100, skrev de, indtil en ny plan for nylig har flyttet det frem til at være udført ”allerede” i 2065. Flot.
“Find et andet sted at bade!”
I Aarhus har de også store problemer med colibakterier i deres badevand, især i det område der hedder Tanghuskrogen. Deres bedste råd til badegæsterne er at finde et andet sted at bade. Vi er altså i 2019, og der er så meget lort i havvand, at der ikke kan bades, når det regner over 10 mm. Og de oplyser, at tidshorisonten er 50-70 år, inden det er løst. Om to generationer, dvs. at først når vore børnebørn har vores alder og vil hoppe i havet, er det rent!
Risikoen for at bade i urenset spildevand er ikke til at spøge med. ”I værste tilfælde kan man dø af det”, har en hydrogeolog ved Aarhus Kommune tidligere udtalt. Ellers er risikoen diarré, feber, udslæt og en lang række sjældne sygdomme for personer, der bader i vand, der indeholder colibakterier og andre uappetitlige menneskelige efterladenskaber. Og når jeg så ser på de tungmetaller og miljøfremmede stoffer, der var i den slam, jeg fik til markerne, efter det havde været igennem rensningsanlægget, må det da være meget værre, når det løber direkte ud i naturen.
Gang på gang har jeg som landmand fået at vide, at gylle er meget farligere end spildevand, og når spildevandet er fortyndet op med havvand, er det næsten pist væk. Ja, vores gylle er mere koncentreret, og derved forbruger det mere ilt, hvis det kommer ned i et lille åløb. Det løber jo ikke så tit direkte ud i havet, som meget urenset spildevand gør. Men fordi vi får gylle på os eller træder ned i en gyllekanal i stalden, så man står i gylle til knæene – ja, så er man altså ikke i fare for at dø eller at få diarré og sjældne sygdomme som i badevand, der endda er stærkt fortyndet op. Men man lugter ikke godt i et par dage, men man lever da. Så hvad er farligst?
Tænk sig, at man har ligefrem udviklet en app, der viser, om der er så meget lort i badevandet, at man sætter helbredet på spil. Og ved de bynære strande markerer elektroniske tavler med farvede lamper, om badevandet er rent nok til badeformål.
Stor udrykning hvis der er uheld i landbruget
Det med farvede lamper kender vi også godt i landbruget. Hvis der vælter en gyllevogn, eller der går hul på en gylleslange hos en landmand, og der kommer noget gylle ud i naturen, skal man ringe 112, og så kommer der mindst fem udrykningskøretøjer med blå blink og sirener, kommunens miljøfolk, politi og som regel billeder i avisen. Alt sammen imens kommunens farvede lamper bimler og bamler på ”lortestranden”, og der ”holder” 21 lastbiler og pumper menneskegylle i Øresund i timen. Hver dag. Uden at nogen tager notits.
Det er blevet meget in at snakke om biodiversitet og sammenhængende natur. Eller de ”lærde” mener mangel på samme. Men det er jo altid i den natur, vi kan se med det blotte øje, og som landmændene agerer i. Og derfor er det tit, vi får på puklen for at ødelægge naturen eller nærmere ”forarme” den, som de kloge siger. Mærkeligt, at de samme personer aldrig taler om, at urenset spildevand ødelægger havets biodiversitet og sammenhængende planteflora. Tror de måske, at fisk og planter lever godt af spildevand? Man har set fisk med to hoveder og andre misdannede havdyr, grundet alle de hormoner der også flyder med ud. Et er dog sikkert: De giftige colibakterier lever fedt af alt skidtet.
Ikke bare kvælstof…
Grotesk at tænke på, at ”miljørigtige” politikere gang på gang har kaldt skiftende fødevareministre i samråd, og på Eva Kjer Hansen, der blev fyret grundet uenighed omkring 1400 tons kvælstof. Vel at mærke sandsynligheden for de 1400 tons, som var en beregning, der var stor uenighed om rigtigheden og fremkomsten af og tvivlen om, hvorvidt den skulle regnes med det ene eller det andet år. Når man samtidig må formode, at det er nok den mængde kvælstof i urenset spildevand, der lukkes ud i vandløb, fjorde og havet måske ugentligt, når der kommer et regnskyl i byerne. Uden at nogen løfter bare et enkelt øjenbryn. Og hvis det så bare var kvælstoffet, men det er jo alle de andre ”giftige” ting, der smutter med i farten.
Det er simpelt hen katastrofalt, at politikere i folketinget kan være så uvidende. Eller lukker de bare øjnene for virkeligheden og bruger landbruget som miljøsyndebuk for at dække over dårlig samvittighed?! Endnu engang.
Når landbrug eller industrivirksomheder ønsker at udvide produktionen, skal der søges byggetilladelse og laves miljøvurdering af udvidelsen (VVM). Men derved inddrages den nuværende produktion også i alle beregninger, og derfor bliver det så en ny vurdering af miljøbelastningen for hele virksomheden efter det nye byggeri. Men når kommunen byggemodner ny beboelsesområder til sig selv, er det kun det nye byggeri, der regnes på. At det nuværende rensningsanlæg ikke kan følge med ved skybrud, betyder ikke noget. Man kobler bare de nye områder på, og derved må overløbene jo blive endnu større. Dvs. jo større en by bliver, jo mere spildevand løber direkte ud i naturen. Alle andre steder ville man indføre et byggestop, indtil det eksisterende rensningsanlæg kan håndtere bare de nuværende beboere – så indfør byggestop, indtil overløbene med urenset spildevand er løst! Gad godt se den virksomhed, der fik lov til at udvide produktionen, hvis der ugentligt var sket en miljøforurening, og der intet var gjort for, at dette ikke kunne ske igen.
Håbløs tidshorisont
Mange før mig har nævnt disse problemer, men stadig ingen gør noget effektivt ved det. Og når tidshorisonten i de store byer er mellem 50 og 70 år, før der er gennemført fuld separering af spildevand, ser det noget håbløst ud. Danmarks Naturfredningsforening vågnede ellers lidt op her i sommerferien og kunne godt se problemet. Men på deres hjemmeside er det stadig ikke et egentligt indsatsområde – de fokuserer stadig, med en hel del usande påstande, mest på alle landbrugets ulyksaligheder for naturen og samfundet. Velvidende, at blandt deres medlemmer er der langt flere lokumsbrugere i byerne, end der er landmænd. Det samme for Greenpeace og andre bedrevidende miljøorganisationer. Massiv kritik af landbruget og ”uvidenhed” om urenset spildevand i miljøet. De plejer da ellers nok at skabe medieopmærksomhed omkring deres foretagende med udklædning som mærkelige plasticgrise og blokering af skibe m.m. Men at blokere for miljøfarligt spildevand er ikke lige deres spidskompetence. Måske et bevidst valg, for der skal jo stadig sælges medlemskort på gågaderne og via diverse medier?
Hvad så med politikerne – jo, de slås jo om at bruge flest penge på klima og velfærd, så der er da slet ikke råd til at værne om miljøet. Det skulle da lige være, fordi der er fundet en del plastic i havet, det er jo synligt, så det må vi have gjort noget ved. Afgift og krav om dit og dat omkring plastic, for det forsvinder ikke op i det blå, som man tror, menneskegyllen gør.
Og medierne har flere gange prøvet lidt sporadisk at beskrive problemet, men der er åbenbart ikke sket noget af den grund, så det har ikke været grundigt nok belyst?
Husk pose til pøller og hygiejnebind
Det ender vel med, at når man går tur ved stranden, skal man have en pose med, som når man lufter sin hund. Så kan man lige samle lidt pøller og hygiejnebind op, der sejler rundt i vandet og tage det med til nærmeste skraldespand. Ikke i toilettet, for så kommer det bare igen, næste gang det regner.
Dette er prøveresultatet fra det slam, jeg fik leveret.
(Indlægget har også været bragt som kronik i dagbladet Politiken, dén version kan du læse HER – hvilket dog kræver abonnement på avisen. Skribenten er medlem af Bæredygtigt Landbrug og har sagt god for, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).