Et samråd i Folketingets miljø- og fødevareudvalg har fået Bæredygtigt Landbrugs faglige rådgiver, cand.agro. Poul Vejby-Sørensen, til at undre sig.
Her udtalte miljøminister Lea Wermelin (S) således, at overløbet fra spildevand kun er skyld i en til to % af det kvælstofindhold, der måles i vandmiljøet, mens landbrugets udledning er skyld i 70 %. Det har man – ifølge ministeren – konstateret ved hjælp af bl.a. fauna-målinger.
Større end statistikken viser
Situationen omkring spildevand er imidlertid helt grotesk, forklarer Poul Vejby-Sørensen:
”For cirka fem år siden indrømmede Miljøstyrelsen, at overløbene af urenset spildevand gennem mange år havde været cirka 50 % større, end statistikken viste. Ingen ved, om det ikke snarere er 100 % eller mere, der skal lægges til. For usikkerheden er omkring 200 %, hvilket i praksis betyder, at vi ikke ved, hvad der sker. Ministerens oplysning om, at overløbet af spildevand kun er skyld i en til to % af det kvælstofindhold, der måles i vandmiljøet, mens landbrugets udledning er skyld i 70 %, er helt hen i vejret”, lyder det.
Dansk landbrug betyder meget lidt for kvælstof i de åbne indre farvande
Ifølge Poul Vejby-Sørensen må begrebet vandmiljøet åbenbart være vidt forskellige ting for ministeren. I de åbne indre farvande – f.eks. Kattegat – er hele den danske andel af kvælstof på mellem 5 % og 10 % alt efter, hvem der regner. Og heraf udgør landbruget kun en brøkdel:
”En vis professor Markager (Stiig Markager fra Aarhus Universitet, red.) har ganske vist turneret rundt med langt større tal, men det er for længst tilbagevist af den uafhængige, internationale rådgivnings- og forskningsorganisation Dansk Hydraulisk Institut. Det ville derfor klæde ministeren at korrigere udtalelsen i samrådet”, mener den faglige rådgiver.
Ikke styr på rensningsanlæggene
Han påpeger, at det er et kæmpeproblem, når myndighederne i årevis har lukket øjnene for spildevandet:
”Rensningsanlæggene er der ikke styr på. De betaler kun for den udledning af næringsstoffer og organisk stof, som de indberetter. Men de bestemmer selv, hvor meget de indberetter, og hvornår de tager analyser af udløbsvandet. Og da overløbene er gratis, bliver indberetningerne ikke overdrevet”, siger Poul Vejby-Sørensen.
Manglende egenkontrol
Ministeren sagde det ganske præcist: ”Indberetningerne af overløb er lidt i øst og vest, og vi har ikke vidst nok til at lægge afgifter på. Vi må overveje incitamentstyring”.
Poul Vejby-Sørensen kalder tankerne om incitamentstyring en god idé – men mener, at det for længst burde have været ført ud i praksis. Dén nølen er et resultat af såvel manglende faglig indsigt som manglende egenkontrol i systemet:
”Helt anderledes er det med kontrollen af landbrugets udledninger. Her har myndighederne reguleret i årtier uden at vide nok. Og her gælder ingen egenkontrol. Her ruller kontrollanterne uanmeldt ind på gårdspladsen undertiden i flere biler på bedste politistats-facon”, siger den faglige rådgiver.
”Spildevandets skadevirkninger er stærkt underbelyst gennem tre årtier, og man må anklage den forskningsbaserede myndighedsbetjening og -rådgivning på Aarhus Universitet for at have fortiet de spildevands-problemer, der har ledt især store mængder skadeligt fosfor ud i fjorde og kystvande, hvilket har skadet vandmiljøet og via de omdiskuterede kvælstofmodeller har ført til økonomisk ødelæggende krav mod landbrugserhvervet”, tilføjer Poul Vejby-Sørensen.
Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk