Knud Jeppesen: Brug dog pengene fornuftigt!

Af Knud Jeppesen, moderne landmand, Tørringvej 30, Sandvad, 7300 Jelling

Som moderne landmand har jeg fulgt Altingets tema: Fordobling af økologi i 2030.

Med chance for at ødelægge den gode stemning er jeg nødt til at sige:

Sikke en gang politisk rygklapperi, alle ønsker snablen ned i vores fælles pengekasse. Frej er de eneste, der stiller bare lidt spørgsmål til fornuften i økologien, og straks får tænketankens folk ørerne i debatmaskinen.

Tilskud og tvangsfodring

Nu har man i 25 år givet store tilskud til vindmøller og økologi. Vindmøllerne blev en succes og kan nu klare sig uden tilskud. Økologien er kun kommet fremad med små hop hver gang, der er givet ekstra tilskud, eller flere offentlige kantiner ”tvangsfodrer” deres kunder.

Fakta: Der er p.t. overskudsproduktion af de fleste økologiske landbrugsvarer, derfor har priserne været faldende. Det gælder både mælk, okse- og grisekød. En del økologiske ægproducenter er opsagt – grundet manglende salg af øko-æg. Kornsælgere blander øko-overskudskorn i det ”alm.” korn. Og der er landmænd på venteliste for at lægge om til øko-produktion, men fornuftigt nok bremses disse, da markedet så vil vælte endnu mere. Der er flere øko-producenter, som er ophørt igen grundet dårlig økonomi, og mange vil følge efter, hvis produktionerne kunstigt udvides til det dobbelte.

Til fremstilling af alle disse overskudsvarer er der brugt mange skattekroner. Fuldstændigt spildte. Nu bevilger man så ekstra tilskud (20 mio. EU-kr.) til at sælge disse øko-varer. Fødevarestyrelsen laver øko-spiseapp for at ”presse” madstederne til at være med på ”bølgen”, så de kan sælge flere varer, der allerede har fået tilskud flere gange. Godt for vi andre vidende mennesker, så kan vi se, hvor vi ikke skal gå hen at spise!

Brug i stedet pengene, hvor de gør nytte

STOP nu dette cirkus med at bruge flere af vores fælles penge.

Brug nu pengene der, hvor folk råber op om flere. Børnehaver mangler hænder, og jeg har da aldrig hørt, at de, som er på sygehus, og/eller de ældre forlanger øko-mad. De råber da nærmere på flere hænder til rengøring, bad, pleje og ikke mindst omsorg. Masser af omsorg. Så giv dem da det i stedet!

Tænk sig, at der er borgmestre, der skriver læserbreve om, at de vil øge den økologiske omstilling. De skriver ikke noget om, at de vil øge den personlige omsorg for deres borgere. Dvs. politikere prioriterer penge til følelser for ” bedre” fødevarer højere end penge til omsorg for de berørte mennesker og deres ve og vel. Grotesk.

Ufatteligt, at nogen kan foreslå, at vi skal give endnu flere penge for at få dobbelt så meget økologi.

Selv om man leder med lys og lygte…

”Jamen, vi skal jo spise meget sundere og redde klimaet”, lyder det fra koret. Der er endnu ikke kommet dokumentation for, at økologisk mad er sundere at spise. Trods det at man leder med lys og lygte og måske finder et eller andet vitamin, der måske er en lille smule bedre – så er der andre ting, der er dårligere. Grotesk, at man bruger offentlige penge til spisemærker og medaljer osv. for, at der bruges stor andel økologi. Man er jo fuldstændig ligeglad med ernæringen i maden – hvis f.eks. du giver plejehjemsbeboere 50 % chokolade og 50 % kartofler – økologisk vel at mærke – ja, så får institutionen en guldmedalje for at servere 100 % økologi. En guldmedalje i køkkenet eller på plejehjemslederens kontor er tilsyneladende vigtigere end penge til en bustur ud til havet for de ældre.

Og lige den med klimaet: Når udbyttet er 25-50 % mindre på øko-marker – kan de fleste vel regne ud, at der skal bruges flere marker til at lave de samme mængder mad. Derved er der mindre plads til den natur, alle snakker om, at vi skal have mere af.

Når der kun tilføres ca. halvdelen af den næring, planterne har behov for i marken, udpines jorden, og der opsamles langt mindre CO2, og det vigtige kulstof i jorden nedbrydes. Dvs. at man lovpriser underernærede planter og kalder dem sunde. Det har man da aldrig gjort med underernærede dyr og mennesker. Disse bliver også lettere syge. Det samme gælder for planter. I det moderne landbrug beskytter vi planterne mod svampesygdomme og lus. I økologien spiser man bare det med – til dobbelt pris. Forstå det, hvem der kan? Generelt er det altså påvist en hel del gange efterhånden, at økologi udleder endog meget mere CO2 end konventionelt landbrug!

Moderne pesticider siver ikke ned til grundvandet

”Jamen, så er der jo pesticiderne”. De gamle midler, der tidligere blev sprøjtet med i hele Danmark, er også på den jord, som i dag er omlagt til økologi. Som da vi havde bly i benzinen til vore biler. Det ligger jo stadig ud over hele landet, men vi bruger jo gladeligt benzin i dag, selvom det ikke er miljøsundt.

De sprøjtemidler, som det moderne landbrug anvender i dag, er gennemkontrollerede og myndighedsgodkendte. De siver ikke gennem jorden til grundvandet. De partikler, der ikke rammer planterne, nedbrydes ved mødet med jord.

Men jeg har stor respekt for mine økologiske kolleger, de arbejder på samme måde for at få en faglig og økonomisk hverdag til at gå op i en højere enhed.

Småt med respekten for de frelste

Og forbrugerne må købe og spise alt det økologi, de vil. Frivilligt vel at mærke. Og uden at vi alle stadig skal smide skattekroner i hullet for at tilgodese korrektheden hos visse mennesker.

Men politikere og andre bedrevidende folk, der vil bestemme, hvordan vi andre skal leve ud fra deres og andres følelser – totalt blottet for fakta – der må jeg sige, at det er ved at være småt med respekten.

Men der er håb for klimaet endnu, for over 90 % af den dyrkede jord drives stadig af moderne landmænd, der hele tiden udnytter den nyeste viden. Vi får mest muligt ud af mindst mulig jord. Store og sunde planter lagrer meget mere CO2, har stort rodnet og danner masser af kulstof og efterlader en ”optanket” jord til næste generation. Og så er der mere plads til natur i resten.

Lad os nu hjælpes ad med at komme videre og bruge vores fælles penge fornuftigt.

(Indlægget har også været bragt bl.a. på Altinget, dén version kan du læse HER. Skribenten er medlem af Bæredygtigt Landbrug og har sagt god for, at teksten ligeledes bringes på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).