Dansk Planteværn – der er paraplyorganisation for de danske pesticid-importører og -producenter – bakker op om en grundig kortlægning af problemer med miljøresistens i forbindelse med brug af azol-midler.
Industrien har derfor igangsat undersøgelser af eventuelle følger af landbrugets brug af midlerne, ligesom branchen er åben overfor et samarbejde med myndighederne om problemstillingen, lyder det fra direktør i Dansk Planteværn, Tanja Andersen – som understreger, at hele planteværnsbranchen tager azol-problematikken meget alvorligt.
”Der pågår studier i Europa, hvor vi afventer resultater, men for nuværende er der ikke indikationer af, at anvendelsen på landbrugsjord er en afgørende faktor i udviklingen og opformeringen af miljøresistens”, siger hun som reaktion på en afrapportering fra Statens Serum Institut.
Du kan læse mere i en pressemeddelelse fra Dansk Planteværn HER.
Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk