Af Poul Vejby-Sørensen, cand.agro. og ekstern faglig rådgiver, Bæredygtigt Landbrug
For den seriøse videnskab står det tindrende klart, at økologi er en katastrofe for regeringens klimadagsorden med 70 % begrænsning af CO2 i 2030, fordi økologi har en CO2-udledning, der er 50-70 % højere end god konventionel produktion.
Det står også klart, at kvælstofudledningen er langt, langt større fra økologisk produktion end fra konventionel produktion, selv om ministeriet han en tommelfingerregel om det modsatte.
Endelig står det klart, at økologisk mad ikke er sundere end konventionel. Og det har vi endda fødevareministerens ord for!
Fornemmelsen for “samfundsgoder”
Hvad er der så tilbage til at underbygge en rent politisk dagsorden?
Jo, fornemmelserne og opfattelserne af nogle ”samfundsgoder”. Men disse er overhovedet ikke defineret. Efter mere end 30 år på finansloven handler økologi stadig om ”fugle på taget”:
En central rapport – kaldet en vidensyntese, ”Økologiens betydning for samfundsgoder”, skriver bl.a.: ”Hvis økologisk landbrug i højere grad kommer til at leve op til de økologiske principper, er der et stort potentiale for et væsentligt større bidrag til nogle af de samfundsgoder, hvor økologien i dag ikke har nogen effekt eller kun ringe eller negativ effekt, f.eks. inden for klima, energi- og ressourceeffektivitet”.
Altså hvis økologien kommer til at leve op til økologiske principper (læs: det gør den ikke i dag), er der et stort potentiale for et bidrag til samfundsgoder, mens økologien i dag har negativ eller ingen effekt på f.eks. klima, energi- og ressourceeffektivitet.
Svagere kan det ikke formuleres. Men det kan heller ikke formuleres stærkere, for det er der ikke dækning for.
Konstrueret slogan
Partierne bag aftalen har opgivet at underbygge deres politik med saglig information. I stedet er man enige om et konstrueret slogan om, at ”økologi bidrager til en lang række af samfundsgoder”.
Aftaleparterne ønsker derfor som udgangspunkt at fordoble det økologiske areal, eksporten af økologi og danskernes forbrug af økologi i 2030.
Derfor er det bl.a. aftalt, at alle de landmænd, som ønsker at overgå til økologisk drift, skal have mulighed for at søge om tilskud, og at der gives tilsagn til økologisk arealtilskud inklusiv omlægningsstøtte til alle kvalificerede ansøgere i 2020.
Vanvittigt fødevareinitiativ
Initiativet er rablende vanvittigt og overgås kun af Stalins katastrofale fødevarepolitik med Lysenko som hovedarkitekt. Denne forbrydelse mod videnskaben og det sovjetiske folk kostede millioner af menneskeliv.
Men aftaleparterne går videre: De er enige om, at der skal afsættes yderligere 10 mio. kr. i 2020 til Fonden for Økologisk Landbrug og derved bidrage til forbedrede udviklingsmuligheder og konkurrenceevne for økologiske landbrug. Ligesom der øremærkes 20 mio. kr. til en særlig pulje til økologer på ordningen for tilskud til modernisering af kvægstalde under Landdistriktsprogrammet, der i 2020 er på i alt 85 mio. kr.
Meningsløs fødselshjælp i tre årtier
Det er overraskende, at aftaleparterne har fundet på at bruge betegnelsen ”konkurrenceevne”, da netop dette begreb aldrig har interesseret arkitekterne bag økologi: De har i stedet satset på tilskud til etablering, tilskud til produktion og tilskud til afsætning af økologisk produktion kombineret med økologisk tvangsbespisning af børn og ældre i offentlige institutioner.
Økologisk produktion har fået fødselshjælp i tre årtier og fungerer stadig ikke uden for kuvøsen. Derfor forbliver økologien på støtte og et fundament af alternative holdninger.