mark1000x400

Heller ikke Banedanmark ser noget alternativ til Roundup

16. dec 2019 / Af

Selv om ukrudtsmidlet Roundups aktivstof glyphosat hverken skader mennesker, dyr, grundvand eller noget som helst andet, risikerer stoffet alligevel at blive forbudt i EU efter år 2022.

Ikke kun landbruget frygter et forbud mod verdens mest effektive og skånsomme ukrudtsmiddel – det samme gør bl.a. Banedanmark, fremgår det af en artikel på hjemmesiden www.indblik.net.

Nu skal det således undersøges, hvordan Banedanmark kan nedbringe brugen af Roundup uden at gå på kompromis med trafiksikkerheden, idet det er essentielt for sikkerheden, at man effektivt kan fjerne bevoksning i og omkring jernbanesporene og vejbanerne.

Transportminister Benny Engelbrecht siger i et skriftligt svar:

”Anvendelse af sprøjtegift er altså på nuværende tidspunkt et nødvendigt onde for at opretholde trafiksikkerheden”.

Du kan læse hele artiklen HER.

Hjemmesiden Indblik.net sætter dagligt fokus på blandt andet det offentliges anvendelse af skatteborgernes penge, den enkelte borgers frihed i forhold til stat og kommune, årsagen til klimaforandringerne, det private erhvervsliv som selve grundlaget for velfærdsstaten – samt på målinger/følelser i relation til regulering af landbruget.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk