Favrskov Kommune i Østjylland har været i gang med gravemaskinen i vandløbet Gelbæk. Det var ikke med kommunens gode vilje, men fordi en landmand sammen med Bæredygtigt Landbrug tog slagsmålet med kommunen.
”Jeg er glad for, at det er lykkedes at få kommunen til at rense op”, siger Stig Lindegaard Børgesen.
Landmanden kunne ikke dyrke omkring 10 % af sin jord, fordi vandet stod ind over drænene. Nu har en juridisk kamp sikret, at vandspejlet er sænket 30-40 cm – en afgørelse, der kan få betydning for mange landmænd rundt om i landet.
Forud ligger en kamp på små tre år for landmanden, der var nystartet som landmand i 2016, da sagen tog sin begyndelse. Han har 55 hektar planteavl og 8.000 slagtesvin, men en del af jorden kunne ikke dyrkes, fordi vandspejlet i Gelbæk stod højt.
Favrskov Kommune afgjorde, at de ikke måtte rense op i Gelbæk, da det ifølge regulativet for vandløbet var et naturvandløb. Det skulle passe sig selv. Men den afgørelse holdt ikke, da den kom for Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Ugyldige siden 2001
Med hjælp fra Bæredygtigt Landbrug protesterede Stig Lindegaard Børgesen over afgørelsen. Baggrunden var, at ombudsmanden allerede i 2001 udtalte, at udlæggelsen af vandløb som naturvandløb er ugyldig, da regulativtypen ikke opfylder hverken betingelserne for krav til skikkelsen eller vandføringsevnen. Klagen over kommunen gik på, at når regulativet er ugyldigt, og der derfor reelt ikke er et regulativ for vandløbet, skal vedligeholdelsen ske efter hovedreglen i vandløbslovens § 27, stk. 1. Det betyder, at vedligeholdelsen af vandløbet skal foretages, så vandføringen eller skikkelsen ikke ændres.
Indsigelsen fik ikke medhold hos kommunen, da de i første omgang afgjorde sagen i januar 2017. Men nu har den så været en tur i Miljø- og Fødevareklagenævnet, og her blev kommunen underkendt.
Stig Lindegaard Børgesen fik hjælp hos Bæredygtigt Landbrug af jurist Maiken Bak Jensen:
”Dette er en afgørelse, som mange landmænd kan bruge rundt om i landet, hvis kommunen ikke vil rense op med henvisning til, at der er tale om et naturvandløb. Kommunerne har nølet med at få lovliggjort de mange naturvandløbsregulativer, og på samme tid bruger de argumentet om, at de ikke kan rense op, fordi der er tale om et naturvandløb. Nu er det altså slået fast, at vandløb skal vedligeholdes efter vandløbslovens bestemmelser, hvis der ikke er et gyldigt regulativ på en given strækning”, siger Maiken Bak Jensen.
Hun opfordrer andre landmænd til at se på de regulativer, de har for deres vandløb.
”Sagen viser, at det nytter at kæmpe for sin ret. Vi er kommet i mål med nogle reelle ændringer, der har betydning for markernes afvanding, fordi vi ikke har bøjet os for kommunen, men har taget kampen ved Miljø- og Fødevareklagenævnet”, fortæller Maiken Bak Jensen.
Afgørelsen er meget klar
Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede kommunens afgørelse i sommeren 2018. Nævnet skrev, at kommunen ikke havde opfyldt sin vedligeholdelsespligt på den strækning, som Stig Lindegaard Børgesen klagede over.
Kommunens regulativ var ulovligt, og Gelbæk skulle derfor vedligeholdes efter vandløbslovens §27, stk. 1, der siger, at et ”vandløb skal vedligeholdes således, at det enkelte vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres…”.
Derfor måtte kommunen i gang med gravemaskinen for at bringe den tilbage til sin oprindelige tilstand.
”Man har gravet og fjernet rødder fra træer, og man har fjernet en rørbro, som er anlagt konstruktionsmæssigt fejlagtigt uden den nødvendige kapacitet”, fortæller Stig Lindegaard Børgesen.
Det betyder, at vandspejlet efter hans vurdering nu står 30-40 cm lavere, end det ellers ville gøre. Det endelige resultat af kommunens rensning kan Stig Lindegaard Børgesen først se, når der kommer en tørvejrsperiode med et ordentligt afdræn.
Han har været meget glad for den hjælp, han har fået hos Bæredygtigt Landbrug.
”Den positive afgørelse vi fik ved Miljø- og Fødevareklagenævnet – som er banebrydende for arbejdet med vandløb og vandløbsdirektiver for landbruget – er jeg overbevist om, ikke var blevet den samme, hvis jeg selv havde skrevet klagen”, siger Stig Lindegaard Børgesen.
Men han peger også på, at landmanden selv må være aktiv i arbejdet.
”Den støtte, jeg har fået, har haft stor værdi, men der er ikke tvivl om, at hvis jeg ikke selv havde haft et drive til at gøre noget, så var det ikke sket”, siger Stig Lindegaard Børgesen.
Han opfordrer til, at man sørger for at have dokumentationen for vandløbenes tidligere tilstand. Det bakker Maiken Bak Jensen op om.
Hvis du selv vil i gang med at undersøge, om dit vandløb overholder regulativet, eller du er vidende om, at dit vandløb er omfattet af et ugyldigt naturvandløbsregulativ, så har vi HER lavet en skabelon til at søge aktindsigt i de væsentligste dokumenter. Det er ikke en udtømmende liste over alle relevante forhold at få aktindsigt i, men et forslag til, hvordan du kommer i gang. Det kan derfor godt være nødvendigt at anmode om flere oplysninger senere i forløbet.
Af Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk
