Virussen hærger – men mad skal der fortsat produceres!
Coronaen gør i denne tid tilværelsen vanskelig for bl.a. butiksindehavere, restauratører samt lønmodtagere, som mister jobbet. Men efter at det ellers så forgældede og udskældte landbrugserhverv tidligere har været en dødvægt for mange pengeinstitutter, har den øjeblikkelige krise vendt dén situation på hovedet.
”Landmændene er de bedste erhvervskunder, vi har lige nu”, fortæller Jan Ulsø Madsen, administrerende direktør i Vestjysk Bank, til dagbladet Børsen.
Landbrugserhvervet betegnes således generelt som en ”stabiliserende faktor i en usikker tid”, mens landbrugskunderne beskrives som ”en god modvægt til bankens andre pressede erhvervskunder”.
Landbrugsavisen har også skrevet om sagen – dét kan du læse mere om HER.
Bæredygtigt Landbrugs formand Flemming Fuglede Jørgensen har forlængst understreget, at danskerne – ikke mindst i denne krisetid – bør være taknemmelige over at bo i et fødevareproducerende land, der er mere end selvforsynende med madvarer. Dét kan du læse mere om HER.
Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk