ritterbusch-1

Støt danske landmænd – vi betaler masser af skatter og afgifter!

19. maj 2020 / Af

Af Bo Ritterbusch, medlem af Bæredygtigt Landbrug, Korupvej 10, 9560 Hadsund

I en tid med stor fokus på, om dén eller dén virksomhed nu også betaler skat i Danmark, skal jeg hermed komme med en forbrugeroplysning:

Danske landmænd hverken kan eller vil flytte gårdene i skattely og betaler derfor (i rigeligt mål) skatter og afgifter i det hjemlige kongerige!

Ja, nogle af disse skatter og afgifter – bl.a. jordskatter og pesticidafgifter – betaler vi endda forlods. Altså inden vi har tjent en krone. Og uanset om vi i sidste ende får overskud eller underskud. Gad vide, hvor mange andre erhverv der bliver afkrævet penge af skattefar trods manglende indtjening.

Så støt du roligt landbruget og køb gode, velsmagende, sunde og sikre fødevarer produceret i Danmark!

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i diverse medier, bl.a. i den trykte udgave af Ekstra Bladet. Du kan eksempelvis læse teksten på Randers Amtsavis’ hjemmeside via linket HER, Maskinbladets udgave HER og Effektivt Landbrugs version HER).