penge1000x400

Oppositionen forlanger erstatning til landmænd ramt af dyrkningsforbud

11. jun 2020 / Af

Bæredygtigt Landbrug protesterede med det samme, da regeringen i begyndelsen af året foreslog at forbyde bl.a. gødskning og sprøjtning på såkaldt naturbeskyttede arealer. Den blå opposition fulgte trop – og har siden bidt sig fast i sagen.

Nu skal miljøminister Lea Wermelin (S) således endnu engang ved et samråd forsvare regeringens dyrkningsforbud på paragraf 3-arealerne. Dermed udskydes tredje- og sidstebehandlingen af loven.

To samråd er altså ikke nok for Venstres Erling Bonnesen, som især kritiserer, at landmænd ikke engang kompenseres, når de rammes af dyrkningsforbuddet.

”Vi ved godt, at vi er i mindretal på det her lovforslag, men vi synes, at det er så utilfredsstillende og uretfærdig en lov, at vi vil benytte alle parlamentariske muligheder, vi har til rådighed. Det handler om at få svar på, hvorfor regeringen løber fra regningen og ikke vil betale erstatning til de landmænd, den pålægger et tab”, siger Venstre-manden til Landbrugsavisen.

Du kan læse Landbrugsavisens artikel HER samt – hvis du abonnerer på avisen – Effektivt Landbrugs dækning af sagen via linket HER.

Bæredygtigt Landbrugs chefjurist Nikolaj Schulz’ indsigelser mod dyrkningsforbuddet kan du blive klogere på HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk