peter-kiaer-2

Seriøs klimadebat efterlyses

13. jul 2020 / Af

Af Peter Kiær, næstformand for Bæredygtigt Landbrug, Storgårdsvej 1, 4690 Haslev

Gasser fra husdyr og mark udgør 98% af landbrugets klimapåvirkning. Der er tale om fordampning af lattergas fra marken (f.eks. fra lavbundsjord og gødning) og metan fra dyr (bøvser og prutter) samt fra jord, når den forsumpes. Disse gasser udgør henholdsvis ca. 43 procent og 55 procent af den samlede udledning – så vidt man ved.

Landbrugets direkte CO2 udledninger (Kuldioxid) kommer fra brug af traktorer, maskiner samt forbrug af el og varme. Vi landmænd arbejder på at minimere udledningen også her. Men det batter så lidt i regnskabet – det udgør kun ca. 2 procent af landbrugets samlede udledninger!

Lattergas er en væsentlig klimagas, der kommer fra jorden. Hidtil har man anslået, at lattergassen udgør 1 procent af den mængde gødning jorden tilføres. Men den nyeste forskning på området – fra Århus Universitet – viser at det maksimalt er 0,5 procent og sandsynligvis meget mindre under danske forhold. Landbruget har gode muligheder for at formindske denne lille udledning yderligere.

Vi kan, ud fra den nyeste forskning, således konkludere, at landbruget allerede har opnået mere end 2 millioner tons reduktion ved at måle fremfor at gætte. Vi skal fortsætte ad den vej med målinger.

Metan-gasser har altid været i luften omkring os. Når vandløb går over deres bredder på grund af manglende oprensning og når jord sættes under vand, udledes metangas. Forsumpning er således en klimabelastning.

Gasserne kommer også fra dyr og mennesker. Ikke bare fra husdyrene, men også fra kæledyr og vildt. Bestandene af rådyr og krondyr er vokset kraftigt i de senere år og er stadig stigende. For 2018 anslog man, at bestanden af krondyr var på 24.000 dyr, af dådyr på 23.000 og for rådyr over 300.000 – men ingen har det fulde overblik. Hvad mon de udleder?

Igennem de sidste år er der arbejdet hårdt på at mindske metan-gasser fra vores husdyr. Det sker ved hjælp af ændret fodring og nye staldsystemer. En tilsvarende ændring i fodring sker ikke hos vildtet.

Klimaet, er ikke tjent med, at vi sender husdyrproduktionen ud af Danmark. Danmark har nemlig her førertrøjen på. Vi har et meget lavt klimaaftryk i produktionen og verden har brug for fødevarer. Både produktion og arbejdspladser vil flytte til udlandet, hvis de byrder, der pålægges den danske produktion, bliver for store. Samtidig vil udledningen af klimagasser blive større. Det skal forhindres i de kommende forhandlinger.

Mere viden er påkrævet, hvis der skal være tale om seriøse forhandlinger. Man skal vide, hvad man har med at gøre – ellers bliver det en forestilling som i Kejserens nye klæder. Hvem ønsker det?