Selv i et år med generelt høstvenligt vejr er der masser af eksempler på, hvordan danske landmænd må høste umodent korn for at undgå træk i kvælstofkvoterne.
Ikke længe efter at Bæredygtigt Landbrugs direktør Hans Aarestrup forleden havde skrevet om det meningsløse datotyranni, der minder ham om landbrugspolitik i det gamle DDR – dét indlæg kan du læse via linket HER – berettede landbrugspressen om en nordjysk økolog, som var ramt af de rigide regler. Dét kan du læse mere om HER.
Nu fortæller Effektivt Landbrug om svineproducent Robert Lynge Andersen fra Struer-området. Han mangler 15 procent af årets høst og fortæller, at det ikke er unormalt for ham at mangle at høste omkring halvdelen af de i alt 450 hektar på hans bedrift, når kalenderen siger den 20. august – hvor der ifølge reglerne skal være sået efterafgrøder.
”Det er fint nok, at Aarhus Universitet har regnet sig frem til, at vi er færdige med at høste 20. august. Det har vi dog aldrig prøvet at være i min tid”, siger Robert Lynge Andersen.
For ham hopper kæden af, når han skal høste umodent korn, der er vådt, og han foreslår om ikke andet regionale høstfrister. Men som det fremgår af artiklen, er fødevareminister Mogens Jensen (S) ikke særligt forstående.
Du kan læse hele artiklen i Effektivt Landbrug via linket HER samt Landbrugsavisens omtale af samme problematik fra forleden dag HER.
Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk