Joergen-Evald

Slagsmålet om datafejl beviser modellernes utilstrækkelighed

20. aug 2020 / Af

”Nu har man igen fundet en fejl. Og om et par måneder finder man sikkert en ny fejl igen!”

Ordene er Jørgen Evald Jensens.

Bæredygtigt Landbrugs faglige direktør kommenterer i avisen Effektivt Landbrug slagsmålet om datafejl mellem forskere omkring nedbørsdata.

Endnu et søm i ligkisten

Sagen om de mulige fejl fra Danmarks Meteorologiske Institut viser ifølge Jørgen Evald Jensen med al ønskelig tydelighed, hvor usikkert det er at bruge modeller til beregning af udledningen af næringsstoffer til havet. Og det viser behovet for målinger fremfor modelberegninger, fremgår det af interviewet.

“Det er endnu et søm i den ligkiste, der hedder modeller. Man har fået politikerne bildt ind, at modeller er eksakte tal. Men det er man nødt til at forstå, at det er det ikke. Modeller er et forsøg på at afspejle noget i virkeligheden. Får du noget forkert ind i en model, så får du altså forkerte tal. Så det her modelberegningscirkus, som man har baseret al ting på. Det skal stoppe. Og så skal man måle i stedet for”, lyder det fra Jørgen Evald.

Også Poul Vejby har kommenteret sagen

Du kan – hvis du abonnerer på avisen – læse Effektivt Landbrugs artikel om emnet via linket HER.

Bæredygtigt Landbrugs faglige rådgiver Poul Vejby-Sørensen har ligeledes skrevet om sagen og behovet for målinger med det, han i en kommentar kalder en miljøministeriel farce – dét indlæg kan du læse HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk