Venstrefløjen forlanger mindre kødproduktion i Danmark, og Veganerpartiet vil helt nedlægge al dansk svineavl – men ser man på de nyeste tal, går udviklingen i den stik modsatte retning.
På et år er svinebestanden i Danmark således gået frem med 4,9 procent, således at der i dag lever 13,16 millioner svin i Danmark. Det skriver Landbrugsavisen.
Dermed er Danmark den fjerdestørste nation i Europa, når det gælder størrelsen af svinebestande – det er Spanien, som med 31,37 millioner svin suverænt topper listen, mens henholdsvis Tyskland med 25,5 millioner svin og Frankrig – snævert foran Danmark – med 13,21 millioner svin ligeledes indtager podiepladserne.
Du kan læse mere i artiklen HER.
Selv om det ofte påstås, at der nok bliver behov for mindre kød i fremtiden, er den danske svineeksport også i klar fremgang – dét kan du læse mere om HER.
Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk