Hans Aarestrup

BL til politikere: Mink-aktion er både overilet og uretfærdig

09. okt 2020 / Af

”Når staten har valgt at løse problemet ved at slå besætningerne ned, må staten også betale regningen. Alt andet er uretfærdigt”.

Sådan skriver Bæredygtigt Landbrugs direktør Hans Aarestrup fredag i et brev til politikerne i Folketingets miljø- og fødevareudvalg. Han kommenterer her på den aktion, som Fødevarestyrelsen har gang i på de danske minkfarme – hvor hele besætninger aflives som følge af risiko for Covid-19.

Hans Aarestrup kalder i brevet aktionen for både overilet og uretfærdig. I skrivelsen understreger BL-direktøren, at ingen endnu ved, hvordan man bedst muligt reducerer omfanget af smitten, og at Fødevarestyrelsens aktion risikerer at øge smitterisikoen. Derudover nævner direktøren behovet for en retfærdig erstatning for minkavlernes tab – der er således p.t. lagt op til kun at dække 20 % af de smittede besætningers driftstab.

Du kan læse hele Hans Aarestrups brev til Miljø- og Fødevareudvalget via linket HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk