Lise-Bech

Regeringen anklages for skjult dagsorden i minksagen

04. nov 2020 / Af

”På den ene side siger regeringen, at de gerne vil have minkavl i Danmark, men på den anden side gør de det ikke på en ordentlig måde, så man ved, hvordan vi hjælper de her minkavlere lige i den her situation. Jeg tror, det sker for at tækkes SF og Enhedslisten!”

Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis ordfører Lise Bech i avisen Effektivt Landbrug.

Hun kritiserer regeringens håndtering af og generelt manglende handling på minkområdet – og mener, at den manglende plan for, hvordan minkerhvervet skal komme sig ovenpå de mange sager om coronasmitte hos minkavlere kan have baggrund i et ønske om at tækkes de kræfter, som ønsker at afvikle hele minkerhvervet i Danmark.

Venstre bakker op om DF’s kritik.

Du kan læse mere i Effektivt Landbrugs artikel om emnet HER.

Bæredygtigt Landbrug har flere gange ytret sig kritisk om regeringens mink-håndtering og har også politianmeldt Fødevarestyrelsen i sagen – dét kan du læse mere om HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk