”Danmark – foregangsland eller skræmmeeksempel?”
Sådan lyder den rammende overskrift for en ny video af Martin Ågerup, som er direktør for den borgerlige tænketank Cepos – og som i øvrigt holdt et oplæg på Bæredygtigt Landbrugs generalforsamling i 2018.
I videoen sætter han Danmarks klimapolitik i perspektiv med oplysningen om, at selv hvis Danmark skærer landets CO2-udslip helt ned til et rundt nul, vil effekten på klimaet dårligt kunne registreres. Regeringens planlagte foranstaltninger koster 22 milliarder kr. – i en nation, hvis globale CO2-udslip udgør 0,1 %.
Informationen er ikke mindst interessant i relation til dansk landbrug – der risikerer store forandringer og nedskæringer som følge af politikernes klimaambitioner – selv om det paradoksalt nok kun vil forværre det globale klima, fordi fødevareproduktionen i så fald risikerer at flytte til lande med et meget større klimaaftryk.
Du kan læse mere på hjemmesiden Indblik.net – eller direkte via linket HER.
Indblik.net sætter dagligt fokus på blandt andet det offentliges anvendelse af skatteborgernes penge, den enkelte borgers frihed i forhold til stat og kommune, årsagen til klimaforandringerne, det private erhvervsliv som selve grundlaget for velfærdsstaten – samt på målinger/følelser i relation til regulering af landbruget.
Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk