koeer-paa-mark-tina

”Løsningen er ikke færre husdyr – men ny teknologi”

28. jan 2021 / Af

Landbrugsudvalget i Europa-Parlamentet har valgt at gøre danskeren Asger Christensen – som er et af Venstres i alt fire medlemmer af parlamentet – ansvarlig for et udspil til at sænke metanudslippet fra det europæiske landbrug.

Og hvis nogen er bange for, at politikeren og landmanden fra Sydjylland i dén forbindelse vil benytte lejligheden til at varsle mindre landbrug i Europa eller Danmark, kan de godt lægge dén bekymring i graven.

”Vi er nødt til at sænke udledningen hurtigst muligt, men løsningen må og skal ikke være at beskære antallet af husdyr. Løsningen er ny teknologi og nye fodersammensætninger, og det skal EU understøtte”, lyder det fra Asger Christensen.

Du kan læse mere i Effektivt Landbrugs dækning af sagen HER, i Maskinbladets omtale HER samt i Landbrugsavisens artikel HER.

Asger Christensen var en populær mand i landbruget, da han ved det seneste valg med ret flotte stemmetal blev valgt til Europa-Parlamentet.

Siden har han dog ikke helt undgået kritik fra det erhverv, gårdejeren selv er en del af. Bl.a. talte Asger Christensen på et tidspunkt for, at danske landmænd burde holde igen med brugen af glyphosat. Dén melding reagerede eksempelvis Bæredygtigt Landbrugs faglige direktør Jørgen Evald Jensen skarpt på, hvilket du kan læse mere om i indlægget HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk