Myndigheder svigter miljøet

Det er rent gætværk og famlen i blinde, når landbrugets kvælstof igen og igen udpeges som det gennemgående miljøproblem herhjemme

peter-rosendal4

Af Peter Rosendal, bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug, Knudsbølvej 31, 6064 Jordrup

Gang på gang overreguleres dansk landbrug med restriktioner, der forhindrer foretagsomhed i et vigtigt eksporterhverv – men som hverken gavner miljø eller natur.

Samtidig tager de danske myndigheder ifølge EU blot 1,5 procent af de påkrævede vandprøver for kemiske stoffer.

Senest har miljøminister Lea Wermelin (S) overfor folketingsmedlem Rasmus Nordqvist (SF) bekræftet, at ”en række af disse miljøkvalitetskrav ikke har kunnet anvendes i vandområdernes tilstandsvurdering”, og at ”ukendt tilstand i et vandområde kan enten skyldes, at der ikke er gennemført overvågning af miljøfarlige forurenende stoffer i det pågældende vandområde, eller at der ikke er fastsat miljøkvalitetskrav for de stoffer eller den matrice, der overvåges”.

Ministerens ord kan bedst oversættes således:

Det, vi gør, kan ikke bruges – og vi ved det godt…

Utroligt! Det er altså rent gætværk og famlen i blinde, når landbrugets kvælstof igen og igen udpeges som det gennemgående miljøproblem herhjemme.

Få nu foretaget de krævede fysisk-kemiske målinger, så vi får en landbrugs- og miljøpolitik baseret på fakta og viden fremfor myter og skrøner.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i diverse medier, du kan eksempelvis se udgaverne hos JydskeVestkysten og Randersidag HER og HER samt Maskinbladets version via linket HER).

1 kommentar til “Myndigheder svigter miljøet”

  1. Det er helt klart landbruget i Danmark har kæmpe problem med udledning af næringsstoffer til vores vandmiljø. Alt gylle fra den enorme husdyrproduktion skal omsættes af den danske natur og med en produktion af fødevarer der er flere hundred gange større end den produktion som naturen selv ville have i urørt tilstand, kan det ikke undgås at overbelaste naturen i en nedbrydningsproces der forlængst er årtier bagefter. Der er ingen natur der kan klare en sådan overbelastning af næringsstoffer uden voldsomme konsekvenser for den oprindelige natur. I et bæredygtigt miljø omsættes næringsstoffer hurtigt og ophobning er stort set ikke eksisterende. Naturen kan tage meget, men grænsen er forlængst nået.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top