BL-direktør om ny regnefejl: Man bliver jo lidt træt…

Endnu en regnefejl fra Aarhus Universitet har skabt usikkerhed om kontroversielle ammoniakmål

Jørgen Evald Jensen - tæt

Med nedlukningen af minkerhvervet var det antagelsen, at Danmark i år ville mere end komme i mål med målsætningen om 24 procents reduktion af ammoniakudledning til luften.

Det bliver imidlertid ikke tilfældet, afslører avisen Effektivt Landbrug. Og det skyldes endnu en regnefejl fra Aarhus Universitet.

Så nu er der ifølge avisen usikkerhed om, hvorvidt man eventuelt alligevel bliver nødt til at hive yderligere nye tiltag frem for at nå ammoniakmålet.

Faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug, Jørgen Evald Jensen, fortæller til Effektivt Landbrug, at han er blevet oplyst om regnefejlen, men ikke er orienteret om, hvor stor og graverende, den er.

”Men man bliver jo lidt træt. Man tror man kan have styr på alting, men i virkelighedens verden så er det jo svært at have styr på noget, som man ikke rigtigt kan se”, siger Jørgen Evald Jensen til Effektivt Landbrug.

Du kan læse hele artiklen via linket HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top