Usikkert om minkerhvervet kan genoptages

Regeringen har ikke principielt nogen modstand mod minkavl, lyder det nu fra fødevareministeren

minkgaard-high-res

Først beordrede regeringen alle mink aflivet, selv om der ikke var lovhjemmel til det. Så forsøgte man sig med den forklaring, at der slet ikke var tale om en ordre. Og nu lyder meldingen, at der måske og måske ikke bliver minkavl i Danmark igen.

”Vi har jo valgt at have den her midlertidige nedlukning af minkerhvervet i Danmark på grund af sundhedsrisikoen. Og viser det sig, at der ikke er en sundhedsrisiko igen, så må vi jo tage stilling til det”.

Sådan siger fødevareminister Rasmus Prehn (S) til Effektivt Landbrug om muligheden for, at minkerhvervet eventuelt kan genoptages fra 2022. Ministeren vil således ikke garantere fremtidig minkavl i Danmark – men omvendt afviser han heller ikke muligheden:

”Vi har ikke fra regeringens side principielt nogen modstand mod minkavl, så hvis der er nogen, der vil drive mink, når det er forsvarligt igen, så må de jo gøre det”, lyder det fra Rasmus Prehn.

I denne uge er man for alvor gået i gang med at fjerne de millioner af mink, der blev gravet ned ved Nørre Felding og senere Kølvrå ved Karup. Samtidig undersøger en kommission den ulovlige regeringsordre om at aflive samtlige danske mink.

Du kan læse hele Effektivt Landbrugs artikel via linket HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top