”Deres spildevand har gjort Danmarks engang bedste fiskehav til et døende hav!”

Bundgarnsreder er ikke i tvivl om, hvorfor fiskene forsvinder i Køge Bugt – men myndighederne afviser alle anklager…

spildevand-fra-overløbsrør

Bæredygtigt Landbrugs gentagne afsløringer i medierne af massiv spildevandsforurening i Danmark har langt om længe fået fokus fjernet fra de danske landmænd, som ellers tidligere fik skylden for de kommunale rensningsanlægs udledninger.

Nu fortsætter mediekampagnen, denne gang i Weekendavisen:

Hvorfor forsvinder fiskene i Køge Bugt? En bundgarnsreder fra Solrød Strand har i ti år forsøgt at bevise, at det er det lokale rensningsanlægs skyld. Det afviser myndighederne imidlertid, skriver avisen.

Ifølge bundgarnsreder Bent Rasmussen havde tegnene været tydelige længe. Da også hunde begyndte at dø på Køge Bugts strande sidste sensommer, var mange i vildrede, men ikke han. Hundene kastede blod op, før i alt 15 af dem døde efter at være blevet luftet ud til bugten. Mysteriet vakte uro fra Storkøbenhavn i nord til Stevns i syd: Var en hundehader mon på spil med rottegift?

Bent Rasmussen peger på Renseanlæg Avedøre i varmedisen i bugtens nordligste ende:

”Det er deres skyld”, siger han.

”Deres spildevand har gjort Danmarks engang bedste fis­kehav for ål og hornfisk til et døende hav. Jeg har råbt op om det i ti år. De døde hunde var blot det seneste af mange tegn på, at deres spildevand er ved at ødelægge Køge Bugt”.

Du kan læse mere i Weekendavisens artikel HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top