penge1000x400

Det koster adskillige millioner for minkindustrien at holde sig kunstigt i live

02. aug 2021 / Af

Selv om der ikke kommer én eneste ny ordre ind, skal følgeindustrien til minkindustrien holde sig kørende, indtil erstatningen er udbetalt. Det koster – rigtig meget, endda.

Det fortæller dagbladet Børsen.

”Vi skal holde vores virksomheder i gang, så de kan blive værdiansat mest fair. Det koster i f.eks. husleje, patenter, it og løn til et stærkt reduceret personale i følgeindustrien 150-200 mio. kr. pr. år. Det beløb skal lægges oven i erstatningen”, siger Jens Jørgen Madsen, direktør i udstyrsleverandøren Hedensted Gruppen og medlem af formandskabet i brancheforeningen Det Danske Minkerhverv.

Det tager formentlig mindst tre år, inden erstatningerne kan udbetales – fordi såkaldte taksationskommissioner skal vurdere alle virksomheder individuelt.

Du kan læse mere i Børsens artikel HER samt i Landbrugsavisens vinkling HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk