Fødevare- og landbrugsminister Rasmus Prehn (S) fortæller i et svar til Erling Bonnesen (V), at man er ved at kigge på en ny reguleringsmodel for kvælstofudledningen i landbruget.
Men man kan ikke vente til 2023, lyder det fra Venstre-manden – som savner et klart bud på konsekvenserne af regeringens oplæg til et nyt kvælstofkort.
”Det kan man som landmand ikke bruge til noget i praksis. De har krav på at vide, hvordan de skal planlægge de kommende sæsoner”, siger Erling Bonnesen til Landbrugsavisen.
”På de arealer, hvor der skal drives landbrug, skal det kunne drives for fuld kraft, og afgrøderne skal have den gødning, der er behov for”, tilføjer han.
Spørgsmålene til ministeren skyldes en konkret problemstilling rejst i Landbrugsavisen – der fortalte om nogle mælkeproducenter, der som følge af det nye kvælstofkort kan imødese krav om 81 procents efterafgrøder.
Du kan læse Landbrugsavisens nyeste artikel om sagen via linket HER.
Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk