Løftebrud: Tvivl om fuld erstatning til minkbranchen

Det fremgår pludselig ikke, at følgevirksomheder skal behandles, som om der var tale om ekspropriation. Samtidig er oppositionen fortørnet over slettede sms'er i minkskandalen...

penge1000x400

”Vi skal simpelthen have en snak med regeringen på baggrund af de høringssvar, vi har set. Der skal ikke herske tvivl om, at vi forventer ændringer”.

Sådan lyder det fra Venstres erhvervsordfører Torsten Schack Pedersen til Landbrugsavisen, efter at den nu tidligere minkbranche har udtrykt vrede over formuleringerne i et udkast til en ny lovbekendtgørelse om udbetaling af erstatninger til de mange følgevirksomheder i minkbranchen.

Ifølge den politiske aftale indgået på Christiansborg er minkbranchen lovet fuld erstatning, som var der tale om en ekspropriation. Men i den nye bekendtgørelse er der ikke umiddelbart lagt op til en fuldstændig erstatning.

Du kan læse mere i Landbrugsavisens artikel HER.

Minkskandalen bliver i det hele taget ved med at udvikle sig i den mere og mere groteske retning dag for dag. I den mere tekniske – men ikke mindre alvorlige – afdeling afslører avisen B.T., at Mette Frederiksens spindoktor har slettet væsentlige sms’er omhandlende minkaffæren. Dét kan du læse mere om HER. De blå politikere er rystede over disse afsløringer – hvilket du kan forvisse dig om i artiklen HER. Landbrugsavisen beskæftiger sig også med vinklen HER.

Den systemkritiske hjemmeside Indblik har ligeledes nyt om minkskandalen. Regeringen klamrede sig således til en lynløsning baseret på 10 minutters arbejde fra en tidligere ansat i Sundhedsministeriet, da man på et internt møde tog den ulovlige beslutning om at aflive samtlige danske mink. Dét kan du læse mere om i teksten HER.

Og så slutter vi minsandten med en positiv nyhed fra “minkgate”. Der er langt om længe på ny kommet gang i udbetalingerne til minkavlerne – det beretter Effektivt Landbrug om HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top