Af Torben Friis, landmand, Marslev
Skal vi landmænd vedblive at finde os i at være hele det øvrige samfunds skarnkasse med daglig udskældning for miljøforurening og klimaødelæggelse, fordi den store del af den danske befolkning af nogle kyniske klimaklynkere og miljøtosser er blevet forført til at tro, at danske landmænd spreder død og ødelæggelse overalt, hvor de færdes med deres ”monster”-maskiner, ”monster”-dyrehold og ”monster”-uøkologi?
Det er den samme befolkning, der lader sig føre bag lyset af selvpromoverede ”eksperter” på øverste plan i miljøstyrelse og klimaforstyrrelse.
Alene det, at man i DK undlader at foretage EU-vedtagne målinger af vandets tilstand i vore vandløb begyndende ved udløb og bevægende sig opstrøms, til evt. forureningskilde er fundet, vidner om en administration, som for enhver pris har noget at skjule. Man nøjes med tilfældige sparkeprøver og fanger det optrampede småkræ i net og tæller diversiteten. Man spørger ikke til livskvaliteten.
Vandrådsarbejde med skyklapper på
Jeg har gennem tre perioder siddet i Vandrådet for Odense Fjord som repræsentant for Kerteminde Vandløbslaug. Ved hver periodes opstart er vandrådet af den ordførende biolog blevet oplyst om, at Miljøstyrelsen forlangte, at emnet rensningsanlæg og dertil hørende overløb på ingen måde måtte indgå i drøftelserne af de enkelte vandløbs mulige vandkvalitetsløft og naturliggørelse. Det lagde ligesom en dæmper på gejsten at skulle arbejde med skyklapper på. Det er jo ingen sag at lave god vandkvalitet opstrøms, når der ingen forureningskilder er.
Nu vælter elendigheden ud af skabene, jo mere de kommunale rensningsanlæg afsløres i ulovlige og lovlige udslip af spildevand overalt i landet, bare det regner en smule. Rensningsanlæggene afsløres i fejlindberetninger og manglende viden om mængden af deres eget beviste myndighedsgodkendte svinen vandløb til med menneske-efterladenskaber (lort), hvilket jo tydeligt har kunnet registreres i mængden af røde flag på vore badestrande.
Befolkningen er til grin for egne skattekroner
Da svovlormen holdt sit indtog i Odense Fjord i 2003-4, lavede Syddansk Universitet (SDU) ved Erik Kristensen og Mogens Flindt m.fl. en diger rapport om ormens kunnen og indflydelse på fjorden (google svovlorm). Jeg har forsigtigt henvendt mig til deres institut om svovlormens trivsel i fjordbunden siden da, men er til nu ikke lykkedes med nogen tilbagemelding, da det sikkert regnes for noget sekundært, for det er jo en uundgåelig invasiv art. Svovlormens tilstedeværelse indikerer total udslættelse af almindeligt fjordbundsliv.
Nej, så hellere lave ålegræs-genplantning for millioner af skattekroner med fuldstændig sikkerhed for, at det i indre fjorde ikke vil lykkes, da reaktionstallet i fjordbunden til stadighed grundet spildevandsforurening vil være så meget ude af trit, at plantevækst er en fysisk umulighed. Befolkningen er til grin for deres egne skattekroner.
Politiske bagtanker og folkeforførelse
Det burde være et enigt landbrugs krav, at alle disse kommunale overspringshandlinger bremses øjeblikkeligt, og at kommende miljø- og klimatiltag sker udfra et oplyst grundlag, og ikke ud fra tilfældige udokumenterede “feel- good”-fornemmelser med politiske bagtanker og folkeforførelse som hensigt.
Biodiversitets-polemikken har gode tider for tiden, men det er mærkeligt nok bymenneskerne, som dunker os bønder i hovedet med dårligdommen i tingenes tilstand. Er det da ikke underligt, at der i en forholdsvis uplejet bondegårdshave med store gamle træer og ukrudt her og hist er et væld af diversitet (alverdens småfugle, allemulige slags insekter, flere slags flagermus, harer, rådyr, fasaner, flagspætter, grønspætter, egern og m.fl.)? Alt det, man går og mangler inde på stenbroen.
Det eneste, der kan gro på en sten, er alger, og de er diversitetsmæssigt uegnede som fødekilde for noget som helst, men de er smukke at se på.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i Fyens Stiftstidende. Skribenten er medlem af Bæredygtigt Landbrug og har ligeledes ønsket teksten offentliggjort på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
