Sådan fuskes der med ”klimavenlig” økologi i landbrugsaftalen

Landbrugsavisen har opklaret, hvorfor og hvordan en fordobling af det økologiske areal i Danmark på papiret kan give en reduktion i klimagasser

Klaus Åge, økologisk planteavler

Den nyligt indgåede landbrugsaftale på Christiansborg taler om en fordobling af det økologiske areal – der skal give en reduktion i klimagasser på 0,5 tons årligt.

Hvordan hænger det sammen, når økologisk landbrugsproduktion på ingen måde er mere klimavenlig end konventionel landbrugsproduktion?

Dét spørgsmål har Landbrugsavisen nu besvaret. Avisen fortæller, at konsekvensen af mere økologi nemlig vil være en nedgang i fødevareproduktionen, og at man på dén måde opnår de ønskede mål. Økologi giver således kun klimareduktioner målt per hektar, fordi der vil være en betydelig nedgang i produktionen per hektar.

Det fremgår både af det forskningsarbejde, der ligger til grund for beregningerne – og af professor Jørgen E. Olesens meldinger i Altinget om, at det ikke er økologien i sig selv men den reducerede husdyrproduktion, der fører til en mindre drivhusgas-udledning.

Du kan læse mere i Landbrugsavisens artikel HER samt i Altingets ditto HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top