Kommentator om statsministers pressemøde: ”Skamløst!”

Mette Frederiksen har næppe redet stormen af i mink- og sms-skandalen efter forestillingen onsdag aften

christiansborg-i-fuld-figur1000

Regeringen har samarbejdet fuldt og helt med minkkommissionen.

Ovenstående kunne være et citat fra en komiker på turné – men var i virkeligheden et af budskaberne fra statsminister Mette Frederiksen og justitsminister Nick Hækkerup, da de to onsdag aften holdt pressemøde vedrørende de meget omtalte slettede sms-beskeder.

På pressemødet måtte man også forstå, at det vægtigste argument til at imødegå beskyldningerne om et cover up er, at vi jo som samfund stod i en stor sundhedskrise, da den ulovlige beslutning om at aflive minkene blev taget. Eller som flere landmænd med spandevis af ironi påpeger på de sociale medier torsdag morgen: Vi skylder Mette Frederiksen og hendes embedsapparat så meget!

Statsminister: Jeg kendte ikke til lovhjemmel

Af øvrige nedslag fra pressemødet kan nævnes Mette Frederiksens udsagn om, at hun bestemt ikke kendte til den manglende lovhjemmel, inden aflivningsordren blev givet – det fortæller Landbrugsavisen om HER.

Det var – ifølge statsministeren – Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen, som rådgav hende til at slette sms-beskederne – det beretter Maskinbladet om i artiklen HER.

Danmarks Radio har i øvrigt et fint overblik HER.

TV2 beskriver, hvilke spørgsmål statsministeren og justitsministeren rent faktisk besvarede – og hvilke der står tilbage – læs dén artikel HER.

Ellemann: Hun er utroværdig

Af både Landbrugsavisens, B.T.’s og TV2’s omtaler HER, HER og HER fremgår det, hvordan oppositionen langt fra er tilfreds med svarene. Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen kalder ligefrem Mette Frederiksen utroværdig: ”Det stinker”, siger han.

Den mest opsigtsvækkende kommentar fra kommentator-værket efterfølgende er uden tvivl fra Ekstra Bladets ansvarshavende chefredaktør Henrik Qvortrup. Han skriver, at pressemødet blev holdt af en ”lige dele presset og selvmedlidende statsminister”, og at det ”ikke var noget kønt syn” – ja, han kalder ligefrem pressemødet “skamløst”, se dén kommentar via linket HER.

Mere nyt fra minkgate

Af øvrige minknyheder – der intet har med onsdag aftens pressemøde at gøre – kan nævnes fortsat kritik af nedluknings-erstatningerne. Læs om det i Effektivt Landbrugs omtale HER.

Venstre kalder sundhedsminister Magnus Heunicke i samråd ovenpå afsløringen af, at han inden aflivnings-beslutningen var orienteret om den manglende lovhjemmel. Læs mere i Landbrugsavisens omtale HER samt i Maskinbladets dækning HER.

Den systemkritiske hjemmeside Indblik er sædvanen tro i haserne på regeringen i artiklerne HER og HER.

Og så mindes minkavlere årsdagen for aflivningerne, læs mere i Maskinbladets tekst HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top