Af Jacob Lund-Larsen, chefredaktør for Effektivt Landbrug
I går fik vi klarhed over, at Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, ikke er kommet til tops for ingenting.
Hun er så detaljeorienteret, at det er direkte forbavsende, hun ikke har hævet hånden og forhindret, at aflivningen af alle mink i Danmark skete ulovligt. En handling, der blev kommunikeret og iværksat på direkte tv af hendes chef, statsministeren, den 4. november 2020.
Forbløffende viden tilvejebragt
I går fik vi også den forbløffende viden, at departementschefen finder det nødvendigt at træffe vitale samfundsbeslutninger på et uoplyst grundlag. Det er det, må vi forstå, fordi det ikke er muligt at sætte virkeligheden på pause. Og når en krise håndteres på topniveau, må man gerne handle på et uoplyst grundlag. Virkelig?
Handlet blev der den 3. november 2020 i regeringens koordinationsudvalg. I bilag til mødet og uger forinden blinkede alle advarselslamper om, at drab på alle mink ville kræve en ny lov. Materialet var tilgængeligt for alle. Da minkkommissionen i går ville vide, hvorfor man i koordinationsudvalget ikke holdt en læsepause, så alle kunne sætte sig ind i sagen, lød svaret fra Barbara Bertelsen, at man jo kan tænke så mange ting. Virkelig?
Det var åbenbart ikke så vigtigt…
Fra den øverste embedsmand i det daværende Fødevareministeriet, departementschef Henrik Studsgaard, har det i minkkommissionen lydt, at spørgsmålet om lovlighed bag ordren om minkdrab ikke var ”top of mind” hos ham. Det er formodentlig det tåbeligste svar, en topembedsmand har afgivet til dato i minkkommissionen. Manden er jurist. Og hvis ikke lovligheden i drabet på 17 millioner mink og et helt erhverv er totalt fundamentalt og ”top of mind”, hvad i alverden er så?
Man forstår på den baggrund godt, at Statsministeriets departementschef sammen med statsministeren skubber ansvaret fra sig. Henrik Studsgaard er den, der sparkes efter. Udadtil en oplagt syndebuk, som helt havde glemt, at landet bygger på lovgivning. Et nemt offer er også den ”ansvarlige” fødevareminister på tidspunktet, Mogens Jensen (S), som overhovedet intet husker af betydning.
Vished er nødvendigt
De klare juridiske realiteter er imidlertid, at man ikke kan løbe fra sit ansvar i straffesager. Heller ikke som bødler i minkskandalen. Statsministeren, dennes departementschef, Danmarks sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og flere andre topfolk har, tyder alt på, handlet groft uagtsomt, idet den ulovlige beslutning om minkdrab på alle danske mink udgik fra regeringens koordinationsudvalg – ledet af statsministeren.
Det er i vores optik de faktiske realiteter. Og det er realiteter, der dømmes på i straffesager, hvor grov uagtsomhed er strafbar.
Derfor skal minkskandalen for en domstol. Vi skal nemlig have vished for, om nøglepersonernes faktiske handlinger – i vores optik groft uagtsomme – er strafbare i en dommers øjne eller ej. Den dom kan minkkommissionen ikke afsige. Den dom har den danske befolkning, rækken af mistænkte politikere og embedsfolk samt ikke mindst minkavlerne krav på.
(Indlægget har også været bragt som leder i Effektivt Landbrug, du kan se avisens onlineversion via linket HER. Skribenten har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
