Sådan vil blå blok tvinge regeringen til at udlevere sms-beskeder

Minkskandalen udvikler sig stadig dag for dag – nu også med en tidligere fødevareministers ekstremt dårlige hukommelse…

vanopslagh-og-hans-gode-ven

En samlet borgerlig blok i Folketinget har fundet opskriften på, hvordan den socialdemokratiske regering kan tvinges til at udlevere alle sms-beskeder til granskningskommissionen. Det beskriver den systemkritiske hjemmeside Indblik i artiklen HER.

Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh, er således gået i aktion, efter at han forleden fik et rystende svar på en forespørgsel til Justitsministeriet:

“Det går ikke!”

”De personer, som har slettet deres sms’er, bestemmer åbenbart selv, hvilke genskabte sms’er der skal udleveres til kommissionen. Det går ikke! Politiet skal selvfølgelig indlevere det slettede bevismateriale direkte til kommissionen”, skriver LA-lederen på Twitter.

Farceagtig afhøring

Ellers er det en tidligere minister med et meget bemærkelsesværdigt hukommelsestab, der stjæler overskrifterne i pressen fredag morgen: Den nu forhenværende fødevareminister Mogens Jensen kunne mildest talt ikke huske ret meget, da han torsdag blev afhørt af den granskningskommission, der undersøger den ulovlige ordre om at aflive samtlige mink i Danmark.

Avisen Danmarks politiske analytiker Kasper Løvkvist beskriver farcen i reportagen HER, mens Berlingske HER, Maskinbladet HER, Effektivt Landbrug HER, Danmarks Radio HER, TV2 HER samt Landbrugsavisen i tre artikler HER, HER og HER følger op på den tragikomiske afhøringsdag i kommissionen.

Mon han finder hjem?

Og så slutter vi med et citat fra et af Bæredygtigt Landbrugs aktive medlemmer, landmand Bo Ritterbusch fra Hadsund-egnen (det er ham, der taler med førnævnte Alex Vanopslagh på billedet, der ledsager denne artikel – det foto er taget ved en af Bæredygtigt Landbrugs generalforsamlinger). Bo Ritterbusch, som ofte er både skarp og humoristisk i replikken, skrev således på facebook sent torsdag:

”Det står nu klart, at også Mogens Jensens hukommelse har kørt med automatisk sletning. Om det er en permanent tilstand eller en tilstand indstillet til situationen, meldes der ikke noget om. En eller anden må hellere følge den tidligere minister hjem, ifald han kan huske, hvor han bor”.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top