Statsministeriet fortsatte med at slette bevismateriale trods advarsler fra kommission

To gange i april henvendte granskningskommissionen sig for at stoppe automatisk sletning – alligevel fortsatte sletning af sms-beskeder

christiansborg-i-fuld-figur1000

Statsminister Mette Frederiksen kan ikke længere påstå, at den socialdemokratiske regering samarbejder fuldt og helt med granskningskommissionen.

Jyllands-Posten afslører således tirsdag eftermiddag, at kommissionen – der undersøger den ulovlige ordre om at aflive samtlige danske mink – allerede to gange i april 2021 skrev til Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen om at stoppe automatisk sletning af materiale, der kunne have relevans for kommissionens arbejde. Alligevel fortsatte sletningen af sms’er, fortalte statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde onsdag i sidste uge.

Venstres ordfører i minksagen, Thomas Danielsen, er utilfreds med, at statsministeren og flere andre omkring hende alligevel har slettet sms’er.

”Det er disrespekt for kommissionens arbejde og Folketinget, som har nedsat kommissionen, at man fuldstændig ignorerer det klare opdrag fra kommissionen. Det er total disrespekt. Det vidner om en regering, som – har vi set med eksempel på eksempel – aktivt har slettet sine spor velvidende, at de er blevet bedt om ikke at gøre det. Så det er en helt vanvittig situation, vi står i”, siger han.

Du kan – hvis du abonnerer på mediet – læse mere i Jyllands-Postens version HER, mens også Maskinbladet beskæftiger sig med den nyeste afsløring i minkgate HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top