Online-opdatering fra Bæredygtigt Landbrug om vandplaner og klima

Både på mandag og tirsdag kan BL-medlemmer blive klogere på eftervirkningerne af landbrugsaftalen indgået på Christiansborg

logo-softshelltoej-logo-bl-3

Bæredygtigt Landbrug var for et par uger siden vært for et møde i Vissenbjerg, hvor op mod 70 landmænd og andre interesserede hørte om vandplaner og klimapolitik set i lyset af den landbrugsaftale, der i efteråret blev indgået på Christiansborg.

Nu følges der op med to onlinemøder målrettet BL-medlemmer, og det sker på mandag den 13. og på tirsdag den 14. december, begge dage fra kl. 13.00 til 13.45, om de samme vigtige emner.

”Vi har fået en del henvendelser fra medlemmer, som ovenpå Vissenbjerg-mødet spurgte, om vi kunne gentage mødet andre steder i landet. Fysiske møder med masser af mennesker er nok ikke lige sagen p.t., men til gengæld vil der på mandag og tirsdag blive afviklet to onlineseminarer, der enten kan følges direkte med mulighed for at stille spørgsmål, eller efterfølgende bare ses på nettet”, fortæller Bæredygtigt Landbrugs direktør Hans Aarestrup.

Mandag er det faglig direktør Jørgen Evald Jensen, som fortæller om vandplaner. Du kan tilgå mødelinket HER.

Tirsdag er det direktør Hans Aarestrup, som fortæller om klima, og du kan deltage i dét onlinemøde via linket HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top