Ingen vil tage ansvaret for udskældte actioncards i minksagen

”Det var et operativt indgreb, som jeg intet kendte til”, lød det onsdag i granskningskommissionen fra Justitsministeriets departementschef

christiansborg-i-fuld-figur1000

På trods af to vidneafhøringer onsdag er den såkaldte granskningskommission – der undersøger den ulovlige ordre om at aflive samtlige danske mink – formentlig ikke kommet nærmere på at placere et ansvar for politiets omstridte brug af actionscards overfor minkavlere, som ikke frivilligt ville aflive deres mink udenfor risikozonerne.

Det var den 6. november 2020, at politiet begyndte at ringe rundt til minkavlere.

Beskeden var kort og godt den, som statsminister Mette Frederiksen (S) to dage forinden havde givet på et pressemøde:

Alle mink skulle aflives.

Sagde minkavlerne nej, skulle de have besked på, at ”beslutningen var truffet”, og at ”myndighederne så kommer og foretager tømning af besætningen alligevel”.

Det fremgik af det actioncard, der var blevet stukket medarbejderne i hånden.

På programmet i granskningskommissionen onsdag var bl.a. departementschefen i Justitsministeriet Johan Legarth og afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen.

Og de afviste i store træk, at Justitsministeriet skulle have været involveret i at udarbejde de omtalte actioncards.

”Nej, det var et operativt redskab, som jeg ikke kendte til”, sagde Johan Legarth.

Du kan læse mere i Danmarks Radios referat HER, Altingets artikel HER, Landbrugsavisens omtale HER samt i Effektivt Landbrugs dækning HER. Sidstnævntes chefredaktør Jacob Lund-Larsen beskriver også sagen i sin leder HER. Derudover har Maskinbladet ligeledes nyt om minkskandalen i teksten HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top