Selv den yderste venstrefløj forlanger forfatningsdomstol ovenpå minksagen

I dag er det udelukkende op til et flertal i Folketinget, om en politiker skal undersøges og eventuelt retsforfølges for lovbrud

dommerhammer

Uanset hvad den såkaldte granskningskommission ender med at konkludere vedrørende den ulovlige ordre om at aflive samtlige mink i Danmark, vil statsminister Mette Frederiksen (S) næppe blive stillet for en rigsret.

I hvert fald ikke med det nuværende røde flertal i det danske parlament.

Det er der nogen, som vil lave om på. Bemærkelsesværdigt nok også en enkelt rød politiker.

En af de mest markante fortalere for en forfatningsdomstol er således Sikandar Siddique, politisk leder for det ellers ekstremt venstreorienterede parti Frie Grønne. Det skriver den systemkritiske hjemmeside Indblik.

Siddique har ved flere lejligheder argumenteret for at indføre en forfatningsdomstol, der ikke blot skal gennemgå ny lovgivning og eventuelt afvise den, men også kunne starte undersøgelser af og fælde dom mod politikere, som overtræder loven.

Som det er i dag, er det udelukkende op til et flertal i Folketinget, om en politiker skal undersøges og muligvis retsforfølges i tilfælde af lovbrud.

Det er dog meget sjældent, at et flertal i Folketinget sætter gang i kommissionsundersøgelser af en kollega, og endnu sjældnere er det, at der rejses rigsretssag. Det betyder i praksis, at mange politikere slipper fra lovbrud med f.eks. en påtale i form af “en næse”.

Læs mere i Indbliks omtale HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top