Af Knud Jeppesen, moderne landmand, Jelling
Replik til Ole Klottrup om naturnationalparker i Vejle Amts Folkeblad den 31.1.:
Det er pinligt, når manglende argumenter for disse parker skal krydres med usande beskyldninger om landbrugets virke for at få trumfet nogle forskeres drømme om fortidens dyreliv igennem. Altså fra dengang, der kun var 1/5 af de mennesker, vi er i Danmark i dag. Dengang var der landbrug på 75 % af arealet, så er det da mærkeligt, at det er et større problem, når det kun er 59 % nu?
Så meget betyder 0,5 % af kemien altså heller ikke
Nå jo, vi sprøjter på markerne – men det meste påvirker overhovedet ikke dyrelivet. Og vi har aldrig sprøjtet med så bionedbrydelige og miljøvenlige midler og i så små mængder, som vi gør nu om dage. Og det er under 0,5 % af al den kemi, der sælges i Danmark, som bruges i landbruget. Og hvor ender al den øvrige kemi efter endt brug?
Tænk: Der er ikke sløjfet en eneste vandboring med pesticider de seneste 20 år grundet behandlinger på markerne. Vrøvl, at vi bortdræner moser – ja, der er fjernet nogle kunstigt gravede mergelgrave o.l. for mange år siden, men i moderne landbrug laves og oprenses masser af vandhuller og laves naturgenopretning, plantes hegn og skov. Mest for egen regning. For øvrigt må der ikke fjernes vandhuller med en størrelse på over 100 m2.
På visse områder er samfundet blevet klogere
Det var jo også dengang, samfundet gravede alt sit affald og kemi ned i jorden. Og vi kørte i biler med bly i benzinen. Havde køleskabe med giftigt freon. Og brugte kviksølv i tænderne. Godt, vi også er blevet så meget klogere på alle disse områder.
Men der må godt udledes både renset og urenset spildevand i vandløb, gennem moser og søer. Helt lovligt – for kommunerne giver sig selv tilladelse til det! Masser af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer lukkes direkte ud i vandmiljøet. Landbruget har stramme kvoter på brug af vores gødningsstoffer, som bruges på markerne som livsvigtig næring til planterne. Vi lukker jo ikke næringsstoffer direkte i vandmiljøet som med spildevandet.
Kommunerne tjener penge på at forurene
Og hvis vi ikke overholder kvoterne, vanker der store bøder. Når kommunerne udleder urenset spildevand, tjener de penge på det. Husk, at 1/3 af alle vandløb kan ikke opnå god økologisk tilstand pga. iltforbrugende organisk stof (lort) fra spildevand. Selv i de sårbare Natura 2000-områder lukkes spildevand gladeligt igennem. Mærkeligt, hvis det ikke påvirker biodiversiteten, det nævnes aldrig.
Men det er tankevækkende, at der er lavet meget lempelige ændringer i dyreværnsloven, for at nogle ”forskere og biologikloge” kan eksperimentere med disse dyrs liv og død i disse ”indhegningsparker”, uden at nogen reelt kan drages direkte til ansvar.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i den trykte udgave af Avisen Danmark, der er fællessektionen for dagbladene i mediekoncernen Jysk Fynske Medier A/S. Du kan desuden se Fredericia Dagblads onlineudgave via linket HER. Skribenten er æresmedlem af Bæredygtigt Landbrug og har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
Til Knud Jeppesen:
I dit indlæg skriver du: “Husk, at 1/3 af alle vandløb kan ikke opnå god økologisk tilstand pga. iltforbrugende organisk stof (lort) fra spildevand”.
Jeg vil bede dig om, at du fremkommer med en kildehenvisning, – gerne med et link til kilden, der dokumenterer dit udsagn.
Ja det er let nok. Det er Miljøstyrelsen der selv skriver det i de vandplaner der lige er udløbet(2015-2021). https://mst.dk/media/122170/revideret-jylland-fyn-d-28062016.pdf – side 68.
6.1.1.2 Spildevand
Ud over fysiske forhold er spildevandsbelastningen en meget væsentlig årsag til, at vandløbene ikke har en god økologisk tilstand. Udledning af spildevand til vandområder sker primært fra fælles renseanlæg, regnbetingede udløb samt fra ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse.
Spildevandet tilfører vandområderne organisk stof, kvælstof og fosfor.
Ud af de i alt ca. 19.000 km vandløb, som er omfattet af vandområdeplanerne, vurderer Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (tidligere Naturstyrelsen) på baggrund af bl.a. basisanalysen fra februar 2014, at der på landsplan er ca. 5.900 km vandløb, der ikke opfylder miljømålsætningen på grund af spildevandsudledninger.
Det skyldes primært spildevandets indhold af organisk stof, der påvirker vandløbenes smådyr og i nogle tilfælde fisk negativt. Både smådyr og fisk indgår som et kvalitetselement i bedømmelsen af vandløbenes økologiske tilstand. Tilførslen af kvælstof og fosfor fra spildevandet har derimod en relativ lille betydning for miljøtilstanden i vandløbene.
Det primære formål med indsatsprogrammet for spildevand er således en reduktion af tilførslen af organisk stof.
Da de virkemidler, som anvendes, samtidig reducerer kvælstof- og fosforbelastningen, er der en positiv sideeffekt for miljøtilstanden i søer og kystvandene.
Til Knud Jeppesen
Tak for din tilbagemelding med kildehenvisning og link. Vandområdeplanerne, der dækker perioden 2015-2021 baserer sig på data og vurderinger, der ligger tilbage fra før 2010. Se basisanalysen for Vandområdeplaner 2015-2021 https://mst.dk/media/118754/bilag-1-basisanalyse-19-2.pdf
Disse data og vurderinger er således mere end 11-12 år gamle, – og må i forhold til spildevandets påvirkning af miljøtilstanden i vandløbene siges at være forældede.
Ser man i Forslag til vandområdeplanerne for perioden 2021-2027 https://mim.dk/media/226716/vandomraadeplanerne-2021-2027.pdf
– kan man på side 138 læse følgende: ”Der er på landsplan ca. 104 km vandløb, der ikke opfylder miljømålet på grund af spildevandsudledninger, hvor det primært er organisk stof, som indvirker negativt på vandløbenes smådyr”.
104 km vandløb ud af 18.500 km miljømålsatte vandløb. Det svarer til at 0,56 % af alle miljømålsatte vandløb ikke lever op til miljømålene på grund af spildevandsudledninger.
Tak for svar. Ja jeg kan godt følge det som beskrevet -men når nu mange af de indsatser der er beskrevet i tidligere planer ikke er udført -må det selv for dig være urealistisk, at det falder fra 6000 km til 104 km hen over natten. Det prøver jeg lige at følge op på.
Knud Jeppesen, du har givetvis en pointe i, at ikke alle indsatser vedrørende spildevand i tidligere vandplaner er blevet gennemført. Omvendt har landets forsyningsselskaber i den ovennævnte periode på 11-12 år investeret mange hundrede millioner kr. på at forbedre spildevandsforholdene. Mange mindre renseanlæg er blevet nedlagt, hvor spildevandet nu ledes til større velfungerende anlæg. I mange byområder er der sket sanering af spildevandsledningerne og der er foretaget separat kloakering. I den forbindelse er der etableret mange nye regnvandsbassiner. Dertil er der sket meget omfattende forbedringer af spildevandsrensningen i det åbne land, hvor spildevandet fra huse og landejendomme tidligere løb mere eller mindre urenset ud i det nærmeste dræn, grøft eller vandløb.
Alle disse forbedringer har medført meget markante forbedringer af miljøtilstanden i vandløbene. Jeg medgiver, at der fortsat er problemer. Ikke mindst i forbindelse med kraftig nedbør, der giver anledning til, at der kortvarigt udledes urenset spildevand til vandløbene via overløbsbygværkerne.
Jeg ser frem til, at du følger op på ovenstående, – og giver en tilbagemelding. Og så kunne jeg godt være nysgerrig for, hvad du mener, når du om mig skriver: ”… selv for dig…”