Man får ikke bedre naturnationalparker ved at tilsvine landbruget

Af Knud Jeppesen, moderne landmand, Jelling

Replik til Ole Klottrup om naturnationalparker i Vejle Amts Folkeblad den 31.1.:

Det er pinligt, når manglende argumenter for disse parker skal krydres med usande beskyldninger om landbrugets virke for at få trumfet nogle forskeres drømme om fortidens dyreliv igennem. Altså fra dengang, der kun var 1/5 af de mennesker, vi er i Danmark i dag. Dengang var der landbrug på 75 % af arealet, så er det da mærkeligt, at det er et større problem, når det kun er 59 % nu?

Så meget betyder 0,5 % af kemien altså heller ikke

Nå jo, vi sprøjter på markerne – men det meste påvirker overhovedet ikke dyrelivet. Og vi har aldrig sprøjtet med så bionedbrydelige og miljøvenlige midler og i så små mængder, som vi gør nu om dage. Og det er under 0,5 % af al den kemi, der sælges i Danmark, som bruges i landbruget. Og hvor ender al den øvrige kemi efter endt brug?

Tænk: Der er ikke sløjfet en eneste vandboring med pesticider de seneste 20 år grundet behandlinger på markerne. Vrøvl, at vi bortdræner moser – ja, der er fjernet nogle kunstigt gravede mergelgrave o.l. for mange år siden, men i moderne landbrug laves og oprenses masser af vandhuller og laves naturgenopretning, plantes hegn og skov. Mest for egen regning. For øvrigt må der ikke fjernes vandhuller med en størrelse på over 100 m2.

På visse områder er samfundet blevet klogere

Det var jo også dengang, samfundet gravede alt sit affald og kemi ned i jorden. Og vi kørte i biler med bly i benzinen. Havde køleskabe med giftigt freon. Og brugte kviksølv i tænderne. Godt, vi også er blevet så meget klogere på alle disse områder.

Men der må godt udledes både renset og urenset spildevand i vandløb, gennem moser og søer. Helt lovligt – for kommunerne giver sig selv tilladelse til det! Masser af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer lukkes direkte ud i vandmiljøet. Landbruget har stramme kvoter på brug af vores gødningsstoffer, som bruges på markerne som livsvigtig næring til planterne. Vi lukker jo ikke næringsstoffer direkte i vandmiljøet som med spildevandet.

Kommunerne tjener penge på at forurene

Og hvis vi ikke overholder kvoterne, vanker der store bøder. Når kommunerne udleder urenset spildevand, tjener de penge på det. Husk, at 1/3 af alle vandløb kan ikke opnå god økologisk tilstand pga. iltforbrugende organisk stof (lort) fra spildevand. Selv i de sårbare Natura 2000-områder lukkes spildevand gladeligt igennem. Mærkeligt, hvis det ikke påvirker biodiversiteten, det nævnes aldrig.

Men det er tankevækkende, at der er lavet meget lempelige ændringer i dyreværnsloven, for at nogle ”forskere og biologikloge” kan eksperimentere med disse dyrs liv og død i disse ”indhegningsparker”, uden at nogen reelt kan drages direkte til ansvar.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i den trykte udgave af Avisen Danmark, der er fællessektionen for dagbladene i mediekoncernen Jysk Fynske Medier A/S. Du kan desuden se Fredericia Dagblads onlineudgave via linket HER. Skribenten er æresmedlem af Bæredygtigt Landbrug og har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).